Solid serverstøtte til Wikileaks skudt op i weekenden

Weekenden har været hård for whistleblower-sitet Wikileaks, der har mistet flere samarbejdspartnere ovenpå organisationens seneste afsløringer. Støtterne har dog også været på barrikaderne.

Artikel top billede

Efter en hæsblæsende arbejdsuge for sladrehank-sitet Wikileaks med lukning af webhotel og dernæst sletningen af domænet fra organisationens DNS-udbyder, ser det nu ud til at den omstridte hjemmeside er landet på nogenlunde sikre fødder igen. 

Over 208 hjemmeside-ejere har i skrivende stund valgt at spejle sitet, og den komplette liste kan ses på Wikileaks' schweiziske hjemmeside
 
Formålet med at spejle Wikileaks er med organisationens egne ord "at gøre det umuligt at fjerne Wikileaks fra internettet."
 
Betalingsvennen smutter
I weekenden mødte Wikileaks ellers yderligere modstand, da online-betalingsselskabet Paypal trak sit stik til PayPal-donationerne til det omstridte site.
 
PayPals begrundelse var ifølge firmaets egen blog, at Wikileaks med sine seneste afsløringer åbenbart er et lyssky foretagende.
 
"Vores betalingsservice kan ikke blive brugt til aktiviteter, der tilskynder til, at fremme, lette eller instruere andre til at engagere sig i ulovlige aktiviteter. Vi har underrettet af kontohaveren (Wikileaks, red.)," skriver PayPal på sin blog
 
Ifølge Wikileaks' Twitter-profil skyldes PayPals lukning, at PayPal er blevet presset til lukningen af den amerikanske regering. 
 
De to parter har tidligere været i totterne på hinanden, da PayPal i januar lukkede for WikiLeaks-donationerne grundet manglen på informationer en pengestrøm, der udløste en mistanke om hvidvaskning af penge.

Donationerne var dog åbne igen dagen efter.
 
Livsforsikringen er delt ud
Selv om Webhotellerne, DNS-udbyderne og flere samarbejdspartnere har gjort livet surt for Wikileaks, havde den Interpol-eftersøgte WikiLeaks-stifter Julian Assange en lille trumf i ærmet, da han i fredags gæstede den britiske avis The Guardian
 
Her gentog han nemlig sit udsagn om, at blandt andet det seneste læk med 250.000 diplomat-dokumenter samt mange andre læk er blevet spredt til over 100.000 mennesker og uploadet på torrent-sites i en fil beskyttet af en 256 bit kryptering, der betragtes som værende ubrydelig.
 
"Hvis noget skulle ske os noget, vil nøglerne automatisk blive udløst. Derudover er Cablegate-arkiverne i hænderne på flere nyhedsredaktioner. Historien vil vinde. Verden vil blive et bedre sted. Vil vi overleve? Det afhænger af dig," svarer Julian Assange de nysgerrige læsere, der ville vide, hvordan han beskytter sig selv.
 
Al ståhejet omkring Wikileaks er opstået, efter sitet først offentliggjorde tusindvis af krigs-dokumenter fra Irak- og Afghanistan-krigen.
 
I forrige uge ydmygede sitet ikke mindst den amerikanske regering med afslørende og lidet flatterende dokumenter fra amerikanske diplomater om udenlandske forhold i den såkaldte Cablegate-sag.
 
Indtil videre er der kun blevet offentliggjort en brøkdel af de lovede 250.000 dokumenter.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra QNAP

    En QNAP NAS-løsning sikrer fuldt ejerskab over dine mest værdifulde aktiver – dine data

    En NAS-løsning er vigtigere end nogensinde, fordi den tilbyder et alternativ til abonnementer, GDPR-bekymringer og begrænsninger ved cloudlagring.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job
    Mikkel Hjortlund-Fernández, Service Manager hos Terma Group, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest. Foto: Per Bille. Færdiggjort uddannelse
    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Mads Linné Kaasgaard, 31 år,  som Marketing Specialist. Han skal især beskæftige sig med med at løfte Renewtechs brand og kommunikation yderligere ud globalt. Han kommer fra en stilling som Marketing Manager hos Induflex A/S. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en Cand. Merc. i Sprog & International Virksomhedskommunikation. Nyt job

    Mads Linné Kaasgaard

    Renewtech ApS