Artikel top billede

Tiderne med at alt for mange hænder til alt for få computere skal være slut, mener regeringen med sit nye udspil til it-satsning i folkeskolen. Foto: Mikael Rieck.

It-branchen jubler over digital overhaling i skolen

Armene hos to af Danmarks største it-brancheforeninger er helt oppe og ringe på skoleklokken over, at regeringen pumper en halv milliard it-kroner i den danske folkeskole. Læs her hvorfor.

Læs også: Regeringen skyder en halv it-milliard i folkeskolen 

To af Danmarks store it-brancheforeninger, ITEK og ITB, jubler over, at regeringen vil sparke en halv milliard kroner ind i sin it-satsning i folkeskolen.  

"Børnene bliver vindere i fremtidens folkeskole, hvis vi kan lykkes med at træde it-speederen i bund. Det kan få os ud i overhalingsbanen igen og gøre Danmark til verdensmestre," lyder det fra direktør Morten Bangsgaard fra IT-Branchen (ITB) om folkeskole-udspillet Faglighed og Frihed

"Vi har efterlyst mere fokus på it i folkeskolen. Regeringen rammer plet med udspillet om at afsætte en halv milliard. It er en helt afgørende kompetence, hvis vi skal have et internationalt forspring," fortsætter han.
 
Folkeskolen i skyen
Han ser nu frem til at bidrage til den kommende it-strategi i folkeskolen, der sandsynligvis vil blive integreret med den fælles offentlige digitaliseringsstrategi for 2011-2015. 

Og køb af en masse hardware er ikke den gangbare vej opad kompetence-stigen, mener Morten Bangsgaard. 
 
"Populært sagt skal den danske folkeskole i skyen. Det vil sige, at lærere i både Herlev og Hanstholm skal kunne trække på de samme digitaliserede undervisningsmidler og -metoder," forklarer ITB-direktøren om sit syn på it-folkeskolestrategien
 
Det arbejde forventes at blive påbegyndt allerede i denne måned, mens folk uden for regeringen bliver koblet på i begyndelsen af 2011. 

Regeringen forventer at offentliggøre strategien sidst i maj, når mange elever sidder på eksamensbænken. 

Læse, skrive, regne og it

Morten Bangsgaard mener desuden, at it i folkeskolen skal være en grundkompetence på linje med at læse, skrive og regne. 
 
Den vej er direktør Tom Togsverd fra Dansk Industris it-brancheforeningen, ITEK, helt med på.  
 
Han peger på, at et selvstændigt it-fag både kan skabe dygtigere elever i konkurrence mod andre lande samt skabe et bedre rekrutteringsgrundlag for it-branchen. 

"Et selvstændigt it-fag [vil] have betydning for elevernes senere uddannelsesvalg, i det det i dag synes svært for de unge at identificere sig med it som en profession og ikke blot som noget, man bruger," lyder det fra Tom Togsverd i et udspil, som han sendte til undervisningsminister Tina Nedergaard (V) i sidste uge.

Hvad med hjernevask af eleverne?

Over for Computerworld forklarer ITEK-direktøren, at han i lighed med sin direktør-kollega hos ITB glæder sig til at hjælpe med at føre regeringens digitale visioner ud i livet i begyndelsen af næste år. 
 
Hvad med leverandør-hjernevasken?
I en passus i regeringens folkeskole-udspil står der, at der skal udarbejdes "en standardkontrakt, som kan anvendes af skoler, der ønsker at lade for eksempel private virksomheder sponsorere læremidler eller lignende, herunder digitale læremidler". 
 
Er det ikke fantastiske nyheder for de it-leverandører, som gerne vil ind og præge podernes it-præferencer, allerede fra før de kan stave til deres eget navn?
 
"Der er ingen tvivl om, at mange virksomheder, herunder it-leverandører, er interesserede i at sponsorere skolerne og det vil generelt set fremme it-udviklingen i folkeskolen," siger Tom Togsverd. 
 
"Men fordi eksempelvis Microsoft vil være sponsor, er det jo ikke ensbetydende med, at skolerne bliver tvunget til at benytte Windows. Folkeskolen har fornuftige folk ansat, og de kan godt sætte fornuftige grænser," mener han. 
 
Samtidig slår Tom Togsverd et slag for, at der kommer nogle helt faste spilleregler på banen, så hverken leverandører eller skoler bliver hængt ud for lyssky aftaler. 
 
"Jeg vil i hvert fald sige til ITEK's medlemmer, at de lige skal vente lidt med sponsorater, indtil der er nogle klare retningslinjer på plads," siger ITEK-direktøren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere