ATP's it-direktør: Hos os vinder sikkerhed over frihed

ATP's it-afdeling kan ikke gå på kompromis med sikkerheden for at give medarbejderne frihed. Men mere frihed kan blive en nødvendighed i fremtiden.

Artikel top billede

It-direktør Per Rasmussen, ATP. Foto: ATP/Sine Fiig (Foto: ATP ejet / Sine Fiig)

Læs også:
Mads Thimmer: Sæt benyttelse over beskyttelse

It er en helt central del af ATP's arbejde med at håndtere flere millioner danskeres pensionsmidler.

Og som finansiel virksomhed kommer sikkerhed i første række i medarbejdernes møde med digitale hjælpemidler i hverdagen.

"Vi kan ikke rigtig tåle sikkerhedsbrister. Så overordnet set kommer sikkerhed i første række. Vi kan ikke give mere frihed, hvis det betyder sikkerhedsforringelser," siger it-direktør Per Rasmussen.

En simpel platform

For at gøre sikkerheden mere overskuelig arbejder medarbejderne på en standardiseret platform. Det er enten en lenovo bærbar eller stationær med en fast pakke med antivirus, office og mail.

Firmatelefonen er en klassisk Nokia-model, og dermed må medarbejderne kigge langt efter nyere smartphones.

Dertil kommer en række regler og sikkerhedsretningslinjer, der blandt andet bestemmer, hvilke slags programmer medarbejderne må installere.

"Vi prøver at lave en pc og en vej ud til omverdenen, der er så sikker som mulig," forklarer Per Rasmussen.

Alt i alt skal det gøre sikkerhedsbilledet mindre komplekst, så ATPs mange systemer er godt forsvaret.

Vi er en del af samfundet

ATPs tilgang til it ligner dermed mange andre virksomheders, hvor forskellige begrænsninger er vejen til mere sikkerhed.

Den tilgang kan dog blive presset fremover af den unge generation af digitalt indfødte, der kommer ind på de danske arbejdspladser de kommende år.

Den udfordring er da også noget, der er med i overvejelserne hos ATP.

"Vi er en del af samfundet og selvfølgelig også afhængige af at kunne tiltrække arbejdskraft. De unge mennesker vil ikke finde sig i bare at blive tilbudt én type pc. Det er ikke et problem, vi har nu, men det er noget, vi er begyndt at kigge på," forklarer han.

Smartere systemer bliver overvejet

Per Rasmussen er dog ikke klar til bare at droppe reglerne og give medarbejderne frit valg på alle hylder. Til gengæld er han sikker på, at der de kommende år vil komme nye løsninger og produkter, der vil muliggøre mere frihed med samme sikkerhed.

"Vi er ikke de eneste, der har det problem. Det er et globalt problem. Så selvfølgelig vil der komme nogle produkter. Vi vil bestemt gerne gå over til dem, når de kan give den samme sikkerhed," forklarer Per Rasmussen.

Network access control kan være løsningen

Per Rasmussen forklarer, at ATP allerede i dag har kig på muligheder for network access control.

Det er en teknologi, der skal hjælpe til at sammenkøre sikkerheden på computeren med sikkerheden på netværket ved at tjekke, om computeren er sikker, når der logges på. Det sker for eksempel ved at tjekke, at den har den rigtige og opdaterede antivirus og de nyeste patches.

"På et eller andet tidspunkt bliver de her produkter så intelligente, at de kan verificere for alt, hvad vi ønsker. Det er ikke noget, vi har truffet beslutning om at implementere endnu. Men på et eller andet tidspunkt går det den vej. Det er uundgåeligt," siger Per Rasmussen.

Disse produkter vil kunne gøre styringen af sikkerheden langt mere fleksibel og give mulighed for, at ATP kan tilbyde flere forskellige typer pc'er til medarbejderne.

Læs også:
Mads Thimmer: Sæt benyttelse over beskyttelse

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS