Onfone-investor klar i kulissen med flere penge

Hovedaktionæren i Onfone er klar til at åbne pengekassen, hvis det skulle blive nødvendigt. Også selvom et loft er angivet i årsregnskabet.

Artikel top billede

Peter Wilmar Christensen har tidligere solgt firmaet Kiss Technology.

Lavprismobilselskabet Onfone kører for tiden massive reklamekampagner i de danske medier, og kundetilgangen lyder ifølge selskabet på cirka 20.000 om måneden.

I dag har selskabet derfor over 140.000 kunder.

Men tallene på bundlinjen er røde, og det for nylig offentliggjorte årsregnskab, der strækker sig fra juli 2009 til og med juni 2010, viser minus 15 millioner kroner på bundlinjen. 

Samtidig står der i regnskabet for Onfone ApS: 

"En af selskabets anpartshavere har over for selskabets afgivet tilsagn om finansiel støtte svarende til maksimalt DKK 13.500.000."

Denne anpartshaver er Onfone-bestyrelsesformand Peter Wilmar Christensen, der sammen med Anne Marie Cramer ejer en stor aktiepost i selskabet via deres fælles investeringsselskab. De to har tidligere stiftet og været medejere af virksomheden Kiss Technology, som de i 2005 solgte til amerikanske Cisco for 374 millioner kroner. 

De 13,5 millioner kroner skal dog ikke ses som et udtryk for, hvor mange penge aktionæren maksimalt vil pumpe i Onfone, fortæller Peter Wilmar Christensen. 

"Det skal ikke forstås som værende maksimalt. Revisor vurderede, at det var det beløb, der skulle til for at styrke kapitalstrukturen i selskabet," siger Peter Wilmar Christensen om valget af lige netop 13,5 millioner kroner. 

Han er klar med et større indskud, understreger han. 

"Der er ikke noget, der tyder på, at det er nødvendigt, men upåagtet vil vi selvfølgelig bakke vores investering op," pointerer han. 

Omsætter for 260 millioner kroner

Mobilbranchen har historisk set haft en række selskaber, der ligesom Onfone har lejet sig ind på en af de fire netværksoperatørers net, skrabet en masse kunder sammen og til sidst solgt hele selskabet til en af netværksoperatørerne.

Tidligere eksempler er Telmore, CBB, Bibob og M1. 

Det har dog ikke været det, der har drevet Peter Wilmar Christensens investering i Onfone, fortæller han.

"Man skal aldrig bygge en forretning bare for at sælge den," siger han.

Han investerede i begyndelsen af 2008 i virksomheden, der på det tidspunkt var knap to år gammel. 

"Min ambition med en forretning er altid, at det skal være en god forretning, der tjener penge. Det kan være, at der opstår en mulighed for at sælge den senere, hvis man laver sådan en forretning," siger Onfone-investoren. 

Peter Wilmar Christensen forklarer, at han har kendt stifter og administrerende direktør Morten Strunge, siden Onfone-direktøren var barn. 

"Vi er ikke nogen kamikaze-piloter, der investerer en masse penge og så bare håber, at det går godt. Det er netop der, at Morten har været ekstrem dygtig i sin tilgang til markedet. Vi har over nogle år forsøgt nogle forskellige ting, vi har rettet ind, og nu ser vi, at vi har fat i noget, hvor der er et rigtig fint forhold mellem investeret kapital i markedsføring og kundeoptaget, og så accelererer vi væksten," fortæller Peter Wilmar Christensen.

Ifølge Onfone-investoren er selskabet nu oppe på en omsætning, der svarer til 260 millioner kroner henover et år.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

    Tim Meicker

    WITRICS A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S