CSC-chef afviser at 900 ansatte skal ud

CSC afviser at have planer om at afskedige 900 medarbejdere, sådan som det angiveligt fremgår af hemmeligt dokument. Fagforening er overrasket.

Artikel top billede

(Foto: Tom Ingvardsen)

CSC har ingen planer om at reducere antallet af medarbejdere i CSC Norden med 900 ansatte inden januar 2012.
 
Det siger Carsten Lind, der er administrerende direktør i it-firmaet.
 
"Der er ikke nogen aktuelle planer om store mandskabsreduktioner i vores finansår FY12," siger Carsten Lind.     
 
Samtidig afviser han, at tallene i det dokument, som i januar blev fremvist af CSC's ledelse for en række tillidsfolk, viser, at medarbejderstaben skal reduceres med omkring 900 personer i CSC Norden.
 
"Det her er et meget råt kort af den volumen, som vi har. Det er ikke det, som kommer ind i budgetterne," siger han.
 
Han forklarer, at dokumentet er en "umoden statusrapport" med det medarbejderbehov, som CSC fremskrevet vil have, hvis der ikke blev solgt mere.
 
Han fortæller, at dokumentet derfor ikke udtrykker en beslutning om en reduktion af medarbejderstaben, men en umoden status på, hvad der er brug for af medarbejdere i 2012.
 
"Hvis det var det, så havde overskriften nok været 'employee reduction'. Det her er en meget umoden demand status på et meget tidligt stadie, som viser, hvordan efterspørgslen er på en række områder langt fremme i tiden," siger Carsten Lind.
 
Har grafen allerede ændret sig?
 
"Jeg har det ikke foran mig, men vi har allerede en række projektaktiviteter og ny business, som ikke er en del af den her status."
 
Det er klart, at jo længere frem du kommer, måned for måned, så kommer der jo nye ting ind, og så retter grafen sig," siger Carsten Lind.
 
Hvordan kan det være, at dokumentet bliver fremvist for tillidsfolkene, hvis det er et meget umodent dokument?
 
"Det har jeg ikke nogen præcis forklaring på. Men man har en antagelse af, hvordan det vil gå i fremtiden. Hvis det ikke går, som man gerne vil, er man jo nødt til at have fleksibiliteten i at kunne lave tilpasninger."
 
Og det ønsker du at opnå ved at fjerne tryghedsaftalen i den aktuelle konflikt. Men resultatet af at fremvise dokumentet er jo, at fagforeningerne nu åbenbart tror, at der skal fyres op mod 1.000 mennesker og derfor står endnu stejlere på den tryghedsaftale, du så gerne vil af med?
 
"Jeg tvivler på, at fagforeningerne tror, at der skal afskediges 1.000 mennesker. Det vil være omsonst at tro, at vi kan levere bare det, der ligger som kontrakter mange år frem i tiden, med 1.000 mennesker færre." 
 
Faktum er, at fagforbundene mener at vide, at der skal reduceres med næsten 1.000 mand. Er det så god taktik at fremvise sådanne tal i en overenskomstforhandling?
 
"Det her er jo den virkelighed, vi agerer i."  

"Der er ikke nogen aktuelle planer om større mandskabsreduktion, og jeg kan ikke forholde mig til det, hvis nogen mener, at der inden for et år skal fyres 1.000 mennesker i CSC. Det er ikke noget, der kommer fra mit bord," siger Carsten Lind. 
 
Overrasker fagforbund 
Hos fagforbundet Prosa afviser næstformand Hanne Lykke Jespersen, at hun har grund til at tro, at hendes tillidsfolk hos CSC har misforstået budskabet i grafen.
 
Samtidig er hun overrasket over Carsten Linds forklaring.
 
"Hvis det virkeligt er rigtigt, at forhandlingerne bygger på et forkert grundlag, kunne vi jo nok godt finde ud af noget. For når de slet ikke står foran de her store afskedigelser, har det jo slet ingen hast med at udsætte én gruppe for at slippe for tryghedsaftalen," siger hun 
 
"Hvis de trækker det krav, er der jo grundlag for at få en forhandling op at stå, så vi faktisk kan få afsluttet denne her konflikt."
 
"Her er der en oplagt mulighed for et forlig. Hvis hele konflikten bygger på en misforståelse om, at vi tror, de vil fyre, og de vil garantere, at de ikke vil, jamen så har de jo heller ingen hast med at komme af med tryghedsaftalen," siger Hanne Lykke Jespersen.
 
Dermed peger hun på, at den allerstørste knast i konflikten tilsyneladende er væk.
 
"Hvis de slet ikke skal fyre, så er det slet ikke så vigtigt," siger hun.

Læs også

Hemmeligt dokument: 900 CSC-ansatte skal ud

Læs alt om den store CSC-konflikt

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job