Nedturen fortsætter: Danmark slipper it-superligaen

Danmark hører ikke længere til den europæiske top, når det kommer til offentlige online-services. Nu ligger vi bag lande som Malta, Slovenien og Portugal, viser ny undersøgelse.

Artikel top billede

Læs også:
Politisk gummiarm sender Danmark i 2.division

Slut med it-fokus: Sådan bliver du klar til Danmark 3.0

Der var et yndigt it-land, det stod med brede bøge. 

Løvet står nu knap så grønt i it-Danmark, der engang var helt i top, når det kom til it-parathed.  

Sidste år begyndte en gedigen nedtur i internationale benchmark-undersøgelser, og i år får vi vi yderligere et gok ned på ranglisterne med EU-rapporten Digitizing Public Services in Europe (digitalisering af offentlige tjenester), der er den niende benchmark-rapport fra EU på området. 
 
Røget ned på en 11. plads
Rapporten viser, at Danmark knap er med i toppen, når det kommer til en sammenligning med andre europæiske lande vedrørende offentlige it-services, som flere og flere europæere til gengæld får adgang til.
 
Danmark ligger med et gennemsnit i målingen af online-tjenester på scoren 95 procent, hvilket er væsentligt over EU-gennemsnittet på 82 procent. Målt på fuld online-parathed ligger Danmark dog nu helt nede på en 11. plads sammen med lande som Tyskland og Holland ud af de 32 målte EU- og omkringliggende lande.
 
Umiddelbart foran os ligger lande som Spanien, Slovenien og Finland, mens Italien, Irland, Malta, Østrig, Portugal og Sverige ligger helt i top med scoren 100 procent.
 
Blandt andet er Danmark i 2010 sammenlignet med 2009 faldet fra en 10. til en 14. plads, hvad angår udbuddet af avancerede digitale offentlige tjenester.
 
Ministeren: Vi skal gøre mere
De tal og tendenser får videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) til at reagere i en udtalelse på IT- og Telestyrelsens hjemmeside.  
 
"(...) målingen viser, at vi ikke bare kan læne os tilbage. Hvis vi ikke vil overhales af resten af Europa, bliver vi nødt til at gøre endnu mere i de kommende år for at sikre, at vi fortsat kan levere bedre services til borgere og virksomheder for færre penge og dermed også sikre fundamentet for vækst," lyder det fra videnskabsministeren på styrelsens hjemmeside.
 
Hun hæfter sig ved, at Danmark stadig er i førergruppen, om end vi har mistet førertrøjen, fordi det lille land uden høje bjerge scorer højt på blandt andet elektronisk selvangivelse, online-flytteanmeldelser og -ansøgninger til universiteterne.
 
Derudover kan ministeren og andre danskere glæde sig ved, at Danmark har dannet skole for brug af e-fakturering, efter det blev obligatorisk at benytte herhjemme i 2005.
 
Af de bedste danske eksempler på offentlige it- og online-services fremhæver Danmark selv Skats tastselv-service, MinSide på Borger.dk, Nemhandel og NemID.

Læs også:
Politisk gummiarm sender Danmark i 2.division

Slut med it-fokus: Sådan bliver du klar til Danmark 3.0

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra gavdi

    AI er blevet en del af arbejdsdagen - men er vi klar til at bruge den?

    AI bliver først for alvor en del af arbejdet, når teknologien integreres i den måde, vi arbejder på. At have adgang til AI betyder ikke nødvendigvis, at medarbejderne er klar til at bruge den.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job