Derfor er Firefox 4 bedre end både IE og Chrome

Læs her om tre aspekter ved den nye version af Firefox, hvor browseren slår både Internet Explorer og Chrome.

Artikel top billede

Læs også: Nu kommer Firefox 4.

Computerworld News Service: Der er en ny version på trapperne af browseren Firefox fra Mozilla, der er så god, at du bør overveje at skifte, hvis du bruger Microsofts Internet Explorer eller Googles Chrome.

Den færdige udgave af Firefox 4 bliver tilgængelig i dag, tirsdag 22. marts.

Firefox 4 har et renere design end tidligere versioner, men har til forskel fra Chrome og andre browsere holdt fast i separate felter til navigation og søgning.

Visse elementer er blevet flyttet rundt for at give Firefox et mere elegant design, men browseren er stadig ikke helt så minimalistisk i udseendet som Chrome - det er dog mest af alt et spørgsmål om smag.

1. Panorama

Lad os sige, at jeg arbejder på et projekt om sundhedspleje og har seks eller syv websites åbne, som jeg aktivt bruger som referencer.

Samtidigt vil jeg gerne have min Google-kalender og mine kontakter fra Gmail fremme og måske en nyhedsside.

Jeg søger også efter materiale til en klumme om apps til iPhone, hvilket er yderligere fire faneblade.

Nu har jeg omkring 14 faneblade øverst på skærmen og da de er helt klemt sammen, er det svært at se, hvad der er hvad. Meget irriterende.

Jeg kunne selvfølgelig stoppe op og gemme nogle af siderne som bogmærker, men hvis jeg multitasker i fuld fart, vil jeg gerne have det hele åbent samtidig.

Jeg kunne også åbne et helt nyt browservindue, men det tager tid og bruger systemressourcer såsom hukommelse.

Med funktionen Panorama kan du klikke på et lille ikon i øverste højre hjørne, hvor teksten "Organiser dine faneblade" kommer frem, når du ruller musen henover.

Første gang du får vist denne oversigt over dine faneblade, vil du se miniaturebilleder af alle dine åbne faneblade.

Her kan du gruppere dem ved at trække et faneblad ud af den store kasse og trække andre faneblade hen i denne nye kasse.

Hver af disse grupperinger af faneflade får deres egen kasse, som kan trækkes rundt og justeres i størrelse som alle andre vinduer.

Du kan også navngive disse fanebladegrupper såsom Sundhedspleje, iPhone og Info.

Når du klikker på en af disse kasser, bliver du sendt tilbage til det almindelige browservindue, hvor nu kun fanebladene i den valgte fanebladegruppe bliver vist.

Når du vil skifte gruppe, klikker du bare på det lille ikon igen, hvorefter du kan vælge en anden af dine fanebladegrupper.

En anden hjælpsom fanebladsfunktion gør det muligt at søge efter specifikke faneblade. Det gør du ved simpelthen at begynde at taste navnet på fanebladet i organiserings-oversigten. Her vil Firefox automatisk fremhæve det relevante faneblad.

Læs også: Nu kommer Firefox 4.

Fanebladene - it rocks!

[b]Læs også: Nu kommer Firefox 4.

2. Fastgør faneblade[/b]
Hvis du normalt bruger Chrome, er du muligvis vant til at kunne fastgøre faneblade.

Det er en brugbar funktion, men Firefox gør det endnu bedre særligt i forhold til apps og tilføjelser.

Du kan fastgøre et faneblad ved at højreklikke på det og vælge "Gør til et programfaneblad."

Disse programfaneblade bliver ved at være fastgjorte, indtil du gør dem til normale faneblade igen ligeledes fra højrekliks-menuen.

Hvis du har fastgjort en side, der opdaterer sig selv såsom Gmail eller Twitter, vil sidens lille ikon ændre farve, når siden er blevet opdateret.

Det er meget nyttigt, selvom det muligvis for visse brugere kan være distraherende.

3. Skift til åbent faneblad

Til sidst vil jeg nævne en enkelt anden snedig detalje. Den er lidt subtil, men den reducerer rodet og forbruget af systemressourcerne. Lad os tage som eksempel, at jeg læser en artikel på Computerworld.dk, hvorefter jeg skifter til et andet faneblad.

Hvis jeg senere har glemt, at jeg har Computerworld.dk åbent og begynder at indtaste denne URL igen, vil Firefox genkende adressen og spørge, om jeg ønsker at skifte til dette faneblad frem for at åbne siden i endnu et faneblad. Det er da snedigt.
Hvad angår hastighed har jeg set nogle få benchmarks, hvor Firefox er en smule hurtigere end Chrome, men jeg er slet ikke sikker på, at man i praksis vil lægge mærke til forskellen.

På samme måde scorer Chrome tilsyneladende en smule højere i visse test for kompatibilitet, men jeg er ikke sikker på, om forskellen er stor nok til, at det tæller i praksis.

På mindst et vigtigt område er Chrome dog stadig foran: Søgning.

Da browseren er så tæt integreret med Googles søgemaskine, fungerer Chrome altså bedre i den afdeling og gør det eksempelvis også lettere at tilføje andre søgemaskiner.

Den bedste nyhed er, at browserkrigen er i fuld gang.

Alle de større browserproducenter er i et våbenkapløb, hvor de gør deres bedste for at overhale konkurrenterne. I denne kamp om markedsandele er det brugerne, der er de ultimative vindere, da produkterne hele tiden bliver bedre. Det må man sige, er en god forandring.

Læs også: Nu kommer Firefox 4.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job