Google på vej med rival til iTunes

Google Music kan være en del af en bredere social platform - og en direkte konkurrent til Apples iTunes.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Rygterne på internettet svirrer om, at Google er i det avancerede teststadie med en musiktjeneste, som kan gå hen og blive en konkurrent til Apples iTunes.

De seneste rapporter om, at virksomheden er i gang med internt at teste tjenesten, kaldet Google Music, kom bare få uger efter, at en udvikler fra XDA Developers forum fortalte, at han var stødt på Google Music i forbindelse med Honeycomb-versionen af Googles styresystem til smartphones, Android.

Begge rapporter kommer midt i en tid med vedvarende rygter, der handler om, at Google bag lukkede døre er i gang med at opbygge en platform til sociale netværk.

Internet-snakken har i flere måneder handlet om, hvorvidt Google i al hemmelighed er i gang med at skabe sit eget sociale netværk med fokus på spil, musik og/eller film. Mulige navne til tjenesten er blandt andet Google Me og Google Circle.

Analytikere siger, at Google Music efter al sandsynlighed ikke er den sociale platform, som branchen forventer.

Andre mener dog, at tjenesten kan udgøre en stor andel af Google sociale puslespil.

"Jeg ser ikke dette som Googles primære, stand-alone sociale netværk, der skal konkurrere med Facebook og de andre," siger Brad Shimmin, der er analytiker hos Current Analysis.

"Det forhindrer dog ikke Google i at udsende en bredere og mere generel platform til sociale netværk. Om noget så kan musiktjenesten inkorporere sociale elementer, og på den måde muligvis bindes sammen med... mulige Google-tilbud, som for eksempel rygterne om en Google Me-tjeneste," tilføjer han.

Hadley Reynolds, der er analytiker hos IDC, er enig i, at Google Music ikke er det samme som virksomhedens sociale platform. "Musiktjeneste-kategorien er i sig selv veldefineret på nuværende tidspunkt," siger han.

Hadley Reynolds mener, at det vil være en god ide for Google at gå i kødet på Apple og den populære musiktjeneste iTunes. Selv om iTunes har et betydeligt forspring, så vil en lignende tjeneste fra Google til Android-enheder kunne tage andele fra Apple på det lukrative marked.

"iPod og iTunes, og senere iPhone, iPad og iTunes, har givet Apple næsten et årti til at definere den form for mobil musikoplevelse på virksomhedens egne vilkår," siger Hadley Reynolds. "Android-enhedernes succes har skabt en brugerbase, som kan gøre Google konkurrencedygtig på de områder."

Og det kan være et godt tidspunkt for Google at gå efter iTunes nu, hvor Apple i forvejen forsøger at undgå konkurrencen fra en anden front.

Musik i skyen

Amazon.com annoncerede tidligere i denne uge, at virksomhedens nye Cloud Drive online storage service vil gøre det muligt for brugerne at gemme musik i skyen, og - i USA - at streame det på Android-enheder.

Amazon har tidligere tilbudt en MP3-forretning, hvor kunderne kunne købe musik ved hjælp af en web-browser eller den MP3-applikation til Android, som i dag indeholder Cloud Player-funktionaliteterne.

Det betyder, at Google, Apple og Amazon muligvis konkurrerer om de samme kunder.

"Interessant er det, at både Google og Amazon ser Android-enheden som deres foretrukne afspiller, og det vil skabe mere konkurrence mellem Android og iOS, når det handler om at tilbyde kunderne en rig musikoplevelse på begge enheder," siger Brad Shimmin.

Brad Shimmin mener, at Google har en god chance med en ny musiktjeneste, hvis det lykkes virksomheden at skabe et stærkt økosystem blandt pladeselskaberne.

"Jeg tror ikke, det kan gå galt for Google," tilføjer han. "Jeg tror, at det vil udgør et vigtigt skridt hen imod at sikre Androids popularitet som en mobil enhed, der kan matche Apples iOS på alle områder."

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Læs mere: Sådan fungerer Amazons gratis cloud-storage

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Agentic AI er et paradoksalt undervurderet, men fuldmodent teknologiområde

    Hvorfor er der ikke flere, der lykkes med Agentic AI? Fordi de mangler at håndtere mellemregningerne fra POC til storskalaløsning.

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos