Det Fælles Medicinkort halter i hovedstaden

Se også galleri: Sådan bliver det Fælles Medicinkort testet

Omkring 14.500 hospitalslæger og 3.600 praktiserende læger i hele landet vil snart stifte bekendtskab med det Fælles Medicinkort.
 
For ifølge den reviderede plan indgået mellem Finansministeriet, Sundhedsministeriet og regionerne skal kortet tages i brug i 2011.
 
Medicinkortet er groft sagt bygget op omkring en central database hos Lægemiddelstyrelsen, som indeholder alle medicin-oplysninger om alle danskeres aktuelle medicinering såsom navnet på piller og dosis.
 
Ved brugen af det Fælles Medicinkort er det så meningen, at læger og siden hen andet sundhedspersonale skal kunne tilgå den enkelte patients medicin-historik for at undgå fejlmedicinering.
 
Halter i hovedstaden
Flere af regionerne har været i gang længe, eksempelvis Region Sjælland, som allerede fra 1. januar har været i gang med at rulle systemet ud.
 
Derimod ser det ud til at knibe mere for Region Hovedstaden, som har afsat årets sidste to måneder til en komplet udrulning af systemet til alle læger i regionen.
 
"Der er ingen tvivl om, at Region Hovedstaden er presset på tiden med at få det Fælles Medicinkort rullet ud," siger programleder Lene Ærbo fra National Sundheds-it, der har ansvaret for at sikre projektets gennemførsel med alle dets mange involverede parter.
 
Lene Ærbo forklarer samtidig, at hovedstaden i lighed med de andre regioner har den fordel, at det Fælles Medicinkort bliver født direkte ind i regionernes eller de praktiserende læger egne og allerede eksisterende medicinmoduler.
 
Det har den fordel, at lægerne befinder sig på kendt territorium, når de skal til at bruge det Fælles Medicinkort.
 
"Implementeringsopgaven er derfor heller ikke så stor og voldsom, som når vi kigger på andre it-systemer," siger Lene Ærbo.
 
Forsinket efter hul i kassen
En af hovedårsagerne til, at Region Hovedstaden halter bagefter de andre regioner, ligger i, at hovedstaden i starten af 2010 tog en pause på et halvt år, da der ikke var finansiering til det Fælles Medicinkort i regionskassen.
 
Det hjalp dog, da ABT-Fonden trådte til og bevilligede 2,5 millioner kroner til hver region i sommeren 2010, hvilket bliver fulgt op med endnu et tilskud på 60 millioner kroner i denne måned, som bliver fordelt efter størrelse. 
 
Således blev der lige pludselig luft i regnskaberne, og arbejdet med det Fælles Medicinkort kunne videreføres i hovedstaden.
 
Fuld af fortrøstning
Projektleder på Region Hovedstadens Fælles Medicinkort, Annette Pontoppidan, er fuld af fortrøstning for, at regionen når over målstregen, inden året rinder ud.
 
Også selvom hun erkender, at to måneders udrulning er lige i underkanten af det optimale.
 
"Vi når det, fordi vi planlægger os ud af tidspresset," bedyrer projektleder Annette Pontoppidan.
 
Hun fortæller, at grundet tidspresset har regionen fravalgt klasseundervisning til lægerne, som derimod vil kunne forvente e-learning og massiv support, når systemet er oppe og køre.
 
Der vil i lighed med andre lægefaglige it-systemer blive holdt øje med, om lægerne benytter det Fælles Medicinkort, og om det bliver benyttet korrekt.

Se også galleri: Sådan bliver det Fælles Medicinkort testet