Pengeindsprøjtning skal sende danske Trustpilot ud i Europa

Seedcapital sætter 5,5 millioner i Trustpilots internationale ekspansion.

Det århusianske anmeldelses-site Trustpilot vil forsøge at gøre deres bysbørn Just-Eat kunsten efter og lægge Europa - og verden - for sine fødder.

Til at starte med har Trustpilot fået venturekapitalfonden Seedcapital til at sætte et mindre millionbeløb i selskabet. Sammen med bidrag fra selskabets øvrige aktionærer kommer pengeindsprøjtningen op på 5,5 millioner kroner. Pengene skal bruges til at banke forretningen op i London, hvor Trustpilot i forvejen har en håndfuld sælgere siddende.

Forretningskonceptet i Trustpilot er at tilbyde en bred platform, hvor folk kan anmelde firmaer af en hver slags – og dermed gøre det attraktivt for firmaer at bruge sitet. Trustpilot lever nemlig af at sælge betalte abonnenter til firmaer, der inviteres til at kunne bruge sitet til at forbedre deres kundeservice på nettet.

Trustpilot har på nuværende tidspunkt over 500.000 brugere månedligt.

”Vi mener, Trustpilot er en af Danmarks mest interessante virksomheder indenfor e-commerce. De har et stærkt forbrugerrettet produkt og yder samtidigt en meget relevant service over for alle virksomheder med kommerciel aktivitet på nettet. De har potentialet til at blive det førende globale brand for online måling af kunde-tilfredshed. Vi ser frem til at hjælpe Trustpilot med deres internationale ekspansion,“ siger Niels Vejrup Carlsen, Investment Director hos SEED Capital.

Trustpilot ApS, der er grundlagt i 2007, satser ud over England på at blive store i Norge, Sverige og Holland – i første omgang.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
    Thomas Nakai, Product Owner hos Carlsberg, har pr. 27. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Thomas Nakai

    Carlsberg

    Marie Søndergaard, Acting Chief Product Owner hos Energinet, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Marie Søndergaard

    Energinet

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S