Efter James Camerons milliard-succes Avatar står tv-producenterne nærmest i kø for at annoncere nye produkter med 3D-teknologi. Men der er en lille, men betydelig procentdel af befolkningen som slet ikke kan se 3D-effekterne. Tallet svinger mellem 4 og 10 procent af befolkningen, afhængigt af, hvem man spørger - der er altså et sted mellem 200 og 500 millioner mennesker i verden, hvor den eksisterende 3D-teknologi ikke fungerer.
Nogen kan sidde i en biografsal med 3D-briller og se en film - men billedet fremstår kun i 2D for dem - mens andre får hovedpine og slet ikke kan holde det ud. CNET tager fat på problemet i denne artikel, som er skrevet af en journalist som selv ikke er i stand til at se 3D. Han undrer sig over, at de mange hardware-firmaer som kappes om at komme ud med nye 3D-produkter slet ikke tager hensyn til dette segment af markedet.
Og så der alle os, som bare synes at det er for irriterende at skulle sidde med 3D-briller og glo på skærmen. Stort set alle de nye fjernsyn med 3D bruger briller, med enkelte undtagelser - og her er tale om prototyper, hvor det er usikkert hvornår de kommer på markedet. Det er faktisk ikke særligt dyrt at udstyre et almindeligt fjernsyn med mulighed for at vise 3D-billeder - det er brillerne selv, der er dyre.
Producenterne argumenterer med, at et godt 3D-fjernsyn også er et godt 2D-fjernsyn. Så 3D skal mest ses som en ekstra-funktion i fjernsynet, så forbrugeren kan selv vælge, om man vil se 2D eller 3D.
Problemet med den såkaldte stereo-blindhed - altså den manglende mulighed for at se 3D-billeder - kan faktisk behandles med særligt optisk udstyr. Det er nok tvivlsomt, om forbrugerne vil stå i kø for at få behandlingen hos optikeren inden de går i biografen eller køber et 3D-fjernsyn.
Læs også ComONs artikel om teknologien bag de nye 3D-film.
