Nu kommer premierefilm på nettet og i biografen samme dag

Men der er kun tale om smalle film. Hollywood er svære at lege med, erkender YouSee.

På torsdag har filmen "I'm Still Here" med Joaquin Phoenix premiere i Danmark. Som et eksperiment får filmen både dansk premiere i biografen og i streamet form hos YouSee- og TDC-kunder.

YouSee har længe argumenteret for at mindske den periode, der er i mellem biografpremierer og dvd-udgivelser. Ventetiden er med til at skabe pirater, mener YouSee. Hos distributøren Angel Films er man også helt klar over, at film uundgåeligt ender på nettet, og at det derfor gælder om at give en god og hurtig service, så man kan overtale kunderne til at vælge det lovlige alternativ.

Filmen kan både streames hos YouSee (video on demand) og hos TDC Film.
 

Et meget lille skridt

Men samarbejdet mellem Angel Films og YouSee (og TDC Film) betyder ikke, at de næste Harry Potter og Avatar-film får biograf- og sofa-premiere den samme dag. Langt fra.

"I'm Still Here" er i smal distribution i Danmark. Det vil sige, at den kun bliver vist i ganske få biografer i landet. Så indtil videre er der kun planlagt premiere i Husets Biograf i København.

Så hvornår får blockbusterfilm premiere på flere platforme samtidigt?

”Det kommer til at tage mange år, og det er ikke en udvikling, som vi kan diktere. Så vi hilser det velkomment, at man giver film, som var tiltænkt en smal distribution en bredere distribution ved at tilbyde dem på flere platforme samtidigt. Det er mere realistisk,” siger produktudviklingsdirektør Anders Blauenfeldt til ComON.

Han understreger, at det ikke er YouSees hensigt at erstatte biograferne.

”I dag har man det, man kalder udgivelsesvinduer. Vi kunne godt tænke os, at industrien i stedet begyndte at arbejde med prisvinduer, hvor filmene kom ud på flere platforme på samme tid, men hvor priserne er forskellige,” siger Anders Blauenfeldt.

For eksempel koster det 99 kroner at leje ”I’m Still Here”. Altså dyrere end en enkelt biografbillet, men billigere end to biografbilletter.
Senere vil filmens pris falde til 39 eller 49 kroner, så den bliver billigere for folk, der kan vente på at se den.
 

Vi skal udnytte momentum

Den nye premiereform er en prøveballon.

"I USA er det normen, at denne type film få premiere på denne måde. Det har det danske marked ikke været modent til før - og måske er vi stadig ikke klar til det – men nu har vi taget en chance, siger Peter Sølvsten Thomsen, distributionschef hos Angel Films, der distribuerer ”I’m Still Here”.

Pirat-spørgsmålet har også haft stor indflydelse på Angel Films’ beslutning om at sende filmen på gaden, mens der snakkes om den.

”Den amerikanske dvd-releasedato er d. 23. november og her fra vil filmen være at finde på samtlige ulovlige torrentssites i god kvalitet. Derfor er vores udnyttelse af momentum vigtig, og tilgængeligheden via YouSee simultant med biografen er yderligere et redskab til både at udnytte dette og til at forsøge begrænsning af pirateri via tilgængelighed,” siger Peter Sølvsten Thomsen.

Filmen har af samme grund tidlig dansk dvd-premiere den 25. december.

En undersøgelse offentliggjort af YouSee har tidligere vist, at cirka 17 procent af den voksne befolkning jævnligt downloader piratkopierede film, og at mange gør det, fordi der ikke er andre måder at se aktuelle film.

I januar var både Jesper Bay fra IFPI og YouSee fremme og argumentere for at fjerne de store afstande mellem biograf- og DVD-premiere. Læs artiklen her
 

 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere