Log ind
Publiceret d. 9. september 2002 kl. 15.33
ANNONCE:
Sådan slører du identiteten på modtagerne af e-mails:
E-mail-programmer har typisk tre felter, man kan skrive modtagernes e-mail-adresser i:
? "To:" feltet til den primære modtager.
? "Cc:" feltet til modtagere, der bedes læse e-mailen blot til orientering.
? "Bcc:" feltet, hvor modtagerne ikke kan se, hvem der har fået e-mailen foruden dem selv.
"Bcc" står for "Blind carbon copy", altså en blind kopi.
Software, der er beregnet til udsendelse af mailinglister, vil automatisk sørge for, at modtagernes e-mail-adresser ender i "Bcc" feltet.
Sådan lyder undskyldningen hver eneste gang, et firma eller en organisation har formastet sig til at udsende nyheder til en stribe mennesker på en gang - og har givet frit udsyn til navne og e-mail-adresser på samtlige modtagere.
Ofte resulterer det i talrige vrede svar fra modtagerne, der føler sig krænket.
Dels fordi de måske ikke vil sættes i forbindelse med den virksomhed, der udsender nyhedsbrevet - det kunne jo være konkurrenten, man havde lyst til at overvåge ved at være tilmeldt hans mailingliste.
Dels fordi spredning af talrige aktive e-mail-adresser er en godbid for enhver lyssky virksomhed, der benytter sig af ulovlige reklame-e-mails, spam, til at gøre opmærksom på sine produkter.
Antal modtagere underordnet
Modtagerne er med god grund bekymrede for, at deres private e-mail-adresse, som de havde håbet på at kunne bruge mange år frem, ender med at florere i spam-virksomhedernes store databaser.
Ifølge persondataloven skal afsenderen af et nyhedsbrev sikre, at modtagernes personlige oplysninger ikke kommer i hænderne på uvedkommende.
| Det siger persondatalovens § 41, stk. 3: Den dataansvarlige skal træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven. Tilsvarende gælder for databehandlere. |
- Nogle gange kan det være tilsigtet, at andre kan se, hvem der i øvrigt har modtaget en e-mail. Det bruger man jo også på almindelige breve, når man skriver, hvem der har modtaget en kopi af brevet, siger Ib Larsen, der er chef for IT-søjlen i Datatilsynet.
Det er derfor ikke antallet af modtagere, der afgør, om man skal skjule modtagernes identitet:
- Hvis det er uvedkommende at vide, hvem der har modtaget e-mailen, så er det i virkeligheden ligegyldigt, om der er få eller mange modtagere, fortsætter Ib Larsen.
Computerworld Online skrev i sidste uge om arrangørerne af weekendens Jean Michel Jarre-koncert i Nordjylland, der udsendte en e-mail med praktisk information til omkring 5.000 tilskuere uden at sløre deres identitet og e-mail-adresser.
Tidligere mandag kom det frem, at Folketingets Ombudsmand havde begået den samme fejl. Denne gang ramte det over 100 modtagere af ombudsmandens nyhedsbrev.
I begge tilfælde beklagede afsenderne hele miseren - og undskyldte med, at der var sket en menneskelig fejl.
