Stein Bagger opfandt muligvis falsk Erik Ove

Den telefonkonference som offentligheden hidtil har troet fik Stein Bagger til at forsvinde i Dubai fandt muligvis slet ikke sted. Allan Vestergaard opdagede han havde kommunikeret med en falsk Erik Ove.

Da Stein Baggers tavse partner i Agios United Allan Vestergaard torsdag kl. 14.15 i sidste uge satte sig til rette ved konferencetelefonen for at forhandle købet af IT Factory på plads med Bagger og kommunikationsrådgiver Erik Ove fik han aldrig forbindelse.

Stein Bagger forsvandt fra Dubai i forbindelse med en telekonference. Men måske var det slet ikke oplysninger, der kom frem under telekonferencen, der angiveligt fik Bagger til at flygte over hals og hoved. For hvis det er den samme konference som Allan Vestergaard sad klar til, så fandt den ikke sted.

I stedet kontaktede Allan Vestergaard Erik Ove på et andet nummer. Da han kom igennem til Erik Ove kendte denne intet til Agios Uniteds opkøb af IT Factory fra JMI Invest. Det viste sig, at den Erik Ove, som Allan Vestergaard havde mailet med i forbindelse med planlægning af præsentation af overtagelsen af IT Factory ikke var kommunikationsrådgiver Erik Ove. I hvert fald kendte Erik Ove intet til det opkøb og den pressemeddelelse som Allan Vestergaard talte om, fortæller Dagbladet Børsen, der har fået indblik i emailkorrespondancen.

Korrespondancen ser yderst ægte ud med redigeret pressemeddelelse og nedskrevne svar som parterne kan give til journalister, når købet bliver offentliggjort. Det er for eksempel svar på spørgsmål, som "hvorfor sælger JMI Invest netop nu?" og "Hvor mange penge har JMI Invest fået for sin andel?".

Det er uklart om den tilsyneladende falske Erik Ove blot er en mailkonto som Stein Bagger har oprettet, eller en ægte person, der udgiver sig for at være en anden.

I mailen fra Erik Ove-mailkontoen til Allan Vestergaard og dennes kommunikationsrådgiver og Stein Bagger beder Erik Ove-personen parterne om at maile deres rettelser og kommentarer til pressemeddelelsen. Han understreger, at også Stein Bagger skal svare. Han skriver: "Stein: Husk at du, når du kommer frem, at også DU mailer mig dine kommentarer".

Da Allan Vestergaard og den ægte Erik Ove kommer i kontakt med hinanden begynder historien så småt at dæmre for begge parter, og her efter ruller lavinen.

Senere torsdag kontakter Allan Vestergaard bestyrelsesformand i IT Factory og storaktionær i JMI Invest Asger Jensby og forklarer, at de har en aftale om, at Agios United næste dag overtager JMI Invests 50 procent af aktierne i IT Factory. Det sker nogenlunde samtidig med, at Asger Jensby har fået besked om, at Stein Bagger er forsvundet i Dubai.

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    Operations Engineer til drift af Infrastruktur

    Københavnsområdet

    Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet

    Vil du være med at udvikle sikkerhed og compliance i CPR?

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Data Management Consultant

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job