Stadig store huller i netbutik

<b>Opdateret:</b> Fortrolige oplysninger om Muskelsvindfondens netbutik, der blandt andet sælger merchandise fra koncerter, lå tirsdag stadig frit tilgængelige for besøgende. Fonden har ikke haft travlt med at rette fejlen, der også giver adgang til at redigere fondens egen hjemmeside. Onsdag formiddag blev hjemmesiden dog lukket.

Fejlen er rettet, meddelte Muskelsvindfonden, da Computerworld Online mandag omtalte en række sikkerhedshuller i fondens hjemmelavede netbutik.

Men helt basale fejl præger stadig Muskelsvindfondens hjemmeside.

Flere læsere har gjort såvel Muskelsvindfonden som Computerworld Onlines redaktion opmærksom på, at man endnu tirsdag ved at gætte sig til i øvrigt helt logiske adresser kan se kundernes navne og adresser samt indkøb i netbutikken.

Muskelsvindfondens direktør, Marianne Frederiksen, har ikke besvaret talrige henvendelser, men overlader det til IT-chef Lars Jensen at orientere pressen.

Han kan imidlertid ikke hidse sig op over, at enhver kan kigge med i kundernes bestillinger og redigere i de filer på fondens hjemmeside, der ellers var forbeholdt ham selv at ændre på.

- Denne sag begynder at blive irriterende. Jeg tror, at der er mange ansatte rundt omkring i IT-afdelingerne, som føler, at de har nok at se til. Du kan jo også se i telefonbogen, hvem der har købt en telefon, siger Lars Jensen, der undrer sig over, hvem der gider sidde og holde øje med, om sikkerheden er høj eller lav hos en organisation som Muskelsvindfonden.

Rettede ikke fejlene

Han fik første gang besked om sikkerhedshullerne for en uge siden, hvor nogle af fejlene blev rettet.

Da Computerworld Online i mandags henvendte sig med kendskab til endnu et hul, blev også det rettet. Til dels.

Kort efter gjorde forundrede læsere redaktionen opmærksom på, at sikkerheden i Muskelsvindfondens IT-løsning fortsat var under al kritik. Blot ved at indtaste en adresse fra netbutikken, men hvor "http:" var erstattet med "ftp:", kunne man bladre rundt i filer og biblioteker på fondens hjemmeside - og ændre, slette eller oprette filer.

En læser henvendte sig og sagde, at han tirsdag middag stadig kunne se det skærmbillede, som Computerworld Online bragte i artiklen mandag - og som fonden da ikke længere mente var tilgængeligt.

IT-chefen Lars Jensen understreger, at de fejlramte systemer alene vedrører hjemmesiden og netbutikken, og at webserveren ikke hænger sammen med de systemer, medarbejderne i Muskelsvindfonden til daglig arbejder med.

Få et certifikat

Tidligere på sommeren var det netbutikken Haraldnyborg.dk, der var ramt af en stribe grove programmeringsfejl begået af en IT-medarbejder i koncernen.

I FDIH, Foreningen for Dansk Internet Handel, er formanden foruroliget over de fejl, der afsløres i danske netbutikker.

- Det startede i sin tid med ret banale problemer, hvor det var markedsføringsloven, der i stor stil blev overtrådt. Nu lader det til, at problemerne begynder at opstå på sikkerhedsområdet, siger FDIH-formanden Gert Birnbacher.

FDIH vil nu vurdere, om indsatsen med at rådgive medlemmerne skal øges på sikkerhedsområdet. Ellers opfordrer Gert Birnbacher netbutikkerne til at lade sig certificere og derigennem få kontrolleret sikkerheden.

Onsdag formiddag oplyser Muskelsvindfonden, at hjemmesiden og netbutikken er lukket. Ifølge hjemmesiden er den "under omlægning".

Computerworld Online ønsker ikke at skade Muskelsvindfonden og tager afstand fra enhver, der vil forsøge at misbruge sikkerhedshullerne i fondens IT-systemer. Redaktionen har derfor valgt ikke at gå i detaljer med fejlenes karakter.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S