3-boss fyrer Oister-direktør

Den øverste chef i mobilselskabet Oister er blevet afskediget, og en ny mand er allerede indsat på posten.

Artikel top billede

3's Morten Christiansen skifter ud på topposten i Oister. Foto: Torben Klint.

Der bliver skiftet ud på topposten i mobil-lavprisselskabet Oister, som er ejet af 3.
 
Indtil fredag var Kenneth Boye øverste chef i Oister, men administrerende direktør Morten Christiansen fra 3 har besluttet, at der er behov for en anden ledertype på posten.
 
Derfor har han valgt at afskedige Kenneth Boye.
 
"Kenneth er en entreprenør og en opstarter af Guds nåde. Jeg ville ringe til ham anytime, hvis jeg skulle have løst samme opgave igen, men der er forskel på at starte noget op fra scratch og det at drive noget af en vis størrelse," fortæller Morten Christiansen til Computerworld.
 
3 lancerede i november 2008 Oister som en lavprisudbyder af mobilt bredbånd, og i juni 2010 gik teleselskabet ind på det traditionelle mobilmarked. Helt fra begyndelsen var Kenneth Boye direktøren, der skulle starte Oister-projektet op.
 
"Den opgave, som han kom ind til, er løst, og så giver man depechen videre til anden," siger Morten Christiansen. 
 
"Garvet" mand overtager
3-bossen indsætter nu Jesper Bennike, der har en fortid hos Orange og Telia, som øverste direktør i Oister. Jesper Bennike er ifølge Morten Christiansen en "garvet" mand i faget med erfaring inden for drift.
 
"Vi forventer, at Oister fortsat vil vokse, og derfor er det et skill-set som hans, vi har brug for," siger 3's administrerende direktør.
 
Den afgående direktør hos Oister, Kenneth Boye, er ret kortfattet, da Computerworld fanger ham på telefonen. 
 
"Der skal en anden profil ind på posten, men ellers må du spørge 3. Det er foregået i al stilfærdighed, så sådan er situationen," siger Kenneth Boye kort om sin afsked med Oister.

Kenneth Boye var en del af Telmore, da det i 2004 blev solgt til TDC. Han havde forinden arbejdet i TDC.

Annonceindlæg fra QNAP

Med myQNAPcloud One er skyen ikke længere grænsen for din digitale suverænitet

QNAP lancerer myQNAPcloud One: Delt cloudlagring til NAS-backups og skalerbare objekter. Ét abonnement, to tjenester til dine digitale aktiver.

Capgemini Danmark A/S

Open Application (Denmark)

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

IT-anskaffelseskonsulent til gennemførsel af IT-anskaffelser og udbud i Forsvaret

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger teknisk specialist/IT-tekniker

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S