Mystisk: Hackere lukker og slukker for Duqu-botnet

Lukket og slukket. Hackere har renset serverne bag Duqu-botnettet for alle filer.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Hackerne bag botnettet Duqu har lukket ned for spionage-virksomheden, fortæller en sikkerheds-researcher i denne uge.

De 12 kendte command-and-control-servere til Duqu blev renset for alle filer d. 20. oktober 2011, fortæller Kaspersky Lab.

Det skete bare to dage efter antivirus-firmaet Symantec gik til offentligheden med sin analyse af Duqu, som er det trojaner-baserede botnet, som mange sikkerhedseksperter mener deler kode og karakteristik med Stuxnet, som er den super-sofistikerede orm, der sidste år saboterede Irans atomprogram.

Både Symantec og Kaspersky mener, at Duqu er designet af hackere, der sandsynligvis har fået opbakning fra et ukendt lands regering.

Skabt til at spore installationer

I modsætning til Stuxnet er Duqu ikke skabt til at ødelægge centrifuger til uran-berigelse men til at opspore sårbare installationer og computernetværk, der kan bane vej for en anden orm målrettet styresystemerne.

"Jeg tror, at den del af Duqu-operationen er lukket nu," siger Roel Schouwenberg, der er senior researcher hos Kaspersky, i en e-mail.

"[Men] det betyder ikke, at der ikke kan være en ny/modificeret operation på vej."

Tidligere onsdag oprettede en anden Kaspersky-ekspert en opdatering om virksomhedens undersøgelse af Duqu, der også nævner hovedrengøringen 20. oktober.

Ifølge Kaspersky har hver variant af Duqu - og sikkerhedsfirmaet kender til 12 versioner - anvendt andre, kompromitterede servere til at håndtere de inficerede pc'er med den specifikke version af malwaren. Serverne fandtes blandt andet i Belgien, Indien, Holland og Vietnam.

Slettet alle filer

"Angriberne har slettet alle filer på alle de servere, de har brugt siden 2009," siger Kaspersky.

Hackerne har også sørget for at dobbelttjekke bagefter, at alt nu også var væk, bemærker Kaspersky.

"Alle [command-and-control servere] vi har undersøgt, er helt rensede," fortæller Roel Schouwenberg.

Kaspersky har også gjort opdagelser, som stadig mangler en forklaring.

Har måske fundet hul i OpenSSH

Angriberne var hurtige til at opdatere de kompromitterede serveres version af OpenSSH - til Open BSD Secure Shell, som er et open source-baseret toolkit til kryptering af internettrafik - til en nyere udgave, fra 4.3-versionen og til den nyere 5.8.

Der har været forlydender om, at OpenSSH indeholder en ikke-rettet, eller 'zero-day', sårbarhed i den gamle version, der kan være blevet udnyttet af Duqu-hackerne til at overtage kontrollen over legitime servere.

Kaspersky afviser teorien med et argument om, at det er "for uhyggelig" en tanke.

Alligevel er det det en af de to forklaringer, som Roel Schouwenberg tilbyder i forhold til den hurtige opdatering til OpenSSH 5.8.

"Den logiske forklaring må være, at vi enten står over for en sårbarhed i den gamle version, og/eller en ny funktion i den nyere version, der kan være brugbar for angriberne," siger Roel Schouwenberg.

Ved at opdatere OpenSSH fra den muligvis sårbare OpenSSH 4.3 har Duqu-udviklerne måske villet sikre sig, at ingen andre kriminelle kan stjæle deres stjålne server.

Iran, som sidste år anerkendte, at flere systemer, heriblandt fra landets atomprogram, var blevet inficeret med Stuxnet, indrømmede for to uger siden, at Duqu også har sneget sig ind på computere i landet.

Duqu er blevet sporet til angreb i flere lande end Iran, som for eksempel Sudan, og har muligvis været under konstruktion siden august 2007.

Læs også:

Microsoft klar med hotfix til Duqu.

Microsoft: Sådan blokerer du for Duqu.

Professionelle bagmænd skræddersyer Duqu-angreb

Nu kan du få et open source-toolkit til kamp mod Duqu

Sikkerhedseksperter: Her er den nye Stuxnet-trussel

Det næste Stuxnet-angreb er på vej

Derfor retter Microsoft ikke trojaner-fejl

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Jura | København

Compliance Day 2026

Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Hele Danmark øver

Digitalisering skaber både muligheder og sårbarheder. Hele Danmark Øver styrker virksomhedernes beredskab gennem praktiske øvelser, indsigt og samarbejde. Deltag og lær, hvordan din organisation står stærkere, når cyberangrebet rammer.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network