Foto: Povl Rasmussen

Kommune klager til KMD's topchef over it-system


Publiceret d. 23. januar 2012 kl. 10.59


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Læs også: Her er klage-brevet sendt til KMDs topchef.

Hos Sorø Kommune har man været så utilfreds med KMD Opus-systemet, at kommunens topfolk har skrevet et klagebrev direkte til KMD's administrerende direktør, Lars Monrad-Gylling.

Af brevet, som Computerworld har fået aktindsigt i, fremgår det:

"Vi stilles løbende forbedringer i udsigt, men vi har nu levet med problemerne i 3/4 år."

Kritikken i brevet, der er afsendt i november 2010, går blandt andet på, at ting ikke rettes til, og nye releases slet ikke er ordentlig testet.

Desuden ønsker kommunen kompensation af KMD for problemerne, fremgår det.

"Kompensation for de mange problemer - som minimum svarende til det skønnede merarbejde," lyder teksten i brevet.

På nogle områder vanskeliggør økonomisystemet, at kommunen kan efterleve lovgivningen.

"Kommunens opfattelse er derfor, at systemet ikke giver mulighed for i fornødent omfang, at efterleve lovgivning."

KMD Opus er et af de mest udbredte økonomisystemer i landets kommuner og kører på en SAP-platform.

KMD's support
Konkret får KMD's support kritik i brevet.

Kommunen finder "...det uforståeligt, at supporterne ikke vil benytte en vende-skærm-funktion således, at de kan se fejlen og være i direkte dialog med superbrugeren."

"I stedet oplever superbrugeren ofte, at henvendelsen mødes med skepsis og omfattende dokumentationskrav. Desuden er besvarelsen ofte længe undervejs og leveres først efter rykkere fra vores side," skriver kommunens topfolk i brevet til KMD's topchef.

Siden afholdes et møde mellem partnerne, ligesom KMD's direktør skriver et svar tilbage til kommunen.

Men helt frem i slutningen af marts 2011 - et lille halvt år efter klagebrevet er sendt - er der fortsat problemer.

Ikke ordnet efter næsten et halv år
I en mail, som Computerworld ligeledes har fået indsigt i, skriver centerchef Thomas Harfot fra Sorø Kommune til KMD-folk.

"Jeg skriver til dig nu, da vi i Sorø fortsat har oplevelsen af, at vores muligheder for at arbejde effektivt og fokuseret med opus ikke er tilfredsstillende," skriver han i mailen fra 30. marts 2011.

Hvorefter han ridser en konkret sag op, hvor der er problemer med at oprette en medarbejder med visse rettigheder i systemet.

Problemet opstod i efteråret 2010 og er i slutningen af marts 2011 altså ikke løst, beskriver chefen fra kommunen.

"Det er er klart utilfredsstillende, at dette endnu ikke er på plads efter nu næsten et halvt år," skriver han videre.

Kommune: KMD levede ikke op til det aftalte
Også ting, der angiveligt er blevet lovet, opfatter kommunen ikke bliver overholdt af KMD.

"Jeg skriver også til dig, fordi vi har en oplevelse af, at KMD ikke lever op til de aftaler, der blev indgået på møde mellem Sorø og KMD den 6. februar 2011," skriver centerlederen i samme mail.

"Vi har flere tilfælde, hvor der efter vores opfattelse ikke har været den fornødne imødekommenhed og efterlevelse af det aftalte fra KMD."

Centerlederen beder en KMD-leder gå ind i sagen og sørge for at "..KMD lever op til de aftaler, der bliver indgået".

"Alt andet er ikke tilfredsstillende," slutter centerleder fra Sorø Kommune.

Opus-bøvl i anden kommune
Sorø Kommune er i øvrigt ikke landets eneste kommune, der har kæmpet med problemer i forbindelse med KMD Opus.

Du kan læse om problemerne i Solrød Kommune, der fik kompensation af KMD, her.



Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

CIO Insight - Fokus på cloud

Google Apps var den bedste løsning for Davidsen Tømmerhandel med 300 mail-brugere. Få forklaringen her. Læs mere »
Dansk virksomhed skiftede den lokale Exchange-server ud med Microsofts cloud-baserede Office 365. Læs om erfaringerne her. Læs mere »

It-giganterne opruster med løsninger, der skal få virksomhederne til at rykke mail, kalender, kontorpakker og samarbejdssystemer ud i skyen. Lær at spotte, om du er klar til springet. Læs mere »


Mange danske virksomheder er stadig i tvivl om, hvad cloud computing egentlig er. Det er der en forklaring på.
Gartners cloud hype cycle giver et bud på, hvornår det giver mening at investere i en cloud-baseret løsning.
Reportage: Danske virksomheder har ikke forstået, at cloud computing er en standardiseret vare. Det giver ikke mening at skræddersy cloud-kontrakter, lyder det i en paneldebat.
Klumme: Per Andersen, principal consultant hos Capgemini, udpeger 10 punkter, der skal holdes godt øje med, når man satser på cloud computing.
Cloud computing er med dets base i de store datacentre et fundamentalt skift i måden, it leveres og forbruges på. Få en introduktion til en af tidens mest markante it-tendenser her.