Microsoft dropper CES

Steve Ballmer holder åbningstalen til årets Consumer Electronics Show i Las Vegas, men det bliver sidste gang. I 2013 vil Microsoft slet ikke møde op.

Artikel top billede

(Foto: Lou Dematteis)

Det er en tradition at Microsoft-chefen afleverer den første keynote på den store årlige elektronik-messe Consumer Electronics Show (CES) i Las Vegas, som altid afholdes i starten af januar. Steve Ballmer skal også holde åbningstalen mandag den 9. januar 2012, men det bliver sidste gang. Det fortæller Microsoft i et blogindlæg.

I 2013 vil Microsoft helt blive væk fra CES. Microsoft vil hverken holde en keynote eller have sin egen stand på messen.

"Vores branche bevæger sig hurtigt og ændrer sig hurtigere. Derfor skal den måde vi kommunikerer med vores kunder også ændre sig med samme hastighed," skriver softwarefirmaet i bloggen.

Microsoft antyder dog at firmaets produkter stadig vil være at finde på messen gennem partnere, men Microsoft vil ikke selv møde op med en stand. 

Dermed afslutter Microsoft et næsten 20-årigt samarbejde med Consumer Electronics Association (CEA), der arrangerer messen. Her fortæller man i en kortfattet kommentar, at man allerede har fundet firmaer der er interesseret i at overtage Microsofts udstillingsareal.

Microsoft skriver i sin blog, at tidspunktet for CES ikke passer sammen med de datoer, hvor firmaer normalt lancerer sine produkter. I de sidste år har Microsoft brugt messen til at fremhæve produkter, der allerede er lanceret eller annonceret.

Apple og Google er heller ikke repræsenteret på CES og Microsofts beslutning om at droppe messen er en del af en generel trend, hvor it-firmaerne dropper mega-messer som CES og den tyske Cebit og i stedet fokuserer på mindre messer og deres egne arrangementer.

Microsoft fremhæver at man vil holde kontakten med kunderne gennem sociale medier som Facebook og Twitter, gennem sin hjemmeside Microsoft.com og sine egne forretninger.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 60+ leverandører og 100+ talere om AI, infrastruktur, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
    Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Kia Harding Martinussen som ServiceNow Expert. Hun kommer fra en stilling som Principal Consultant hos Devoteam A/S. Nyt job
    Mikkel Hjortlund-Fernández, Service Manager hos Terma Group, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest. Foto: Per Bille. Færdiggjort uddannelse
    Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job