Derfor vinder Apple kampen om app-markedet

Der er flere Android-smartphones, end der er iPhones. Alligevel er det en bedre forretning at udvikle apps til iOS. Læs her, hvorfor.

Artikel top billede

Læs også: Android sælger dobbelt så godt som iPhone

Der er tre gange så mange nye app-projekter i App Store som i Android Market. Det skriver eWeek.

Men der er væsentligt flere Android-smartphones i verden end iPhones.

Ifølge analysehuset Gartner sidder Android nu på intet mindre end 52 procent af verdens smartphones, og i USA alene er der dobbelt så mange Android-telefoner, som der er iPhones.

Grunden til Androids popularitet findes ikke nødvendigvis i selve styresystemet. Partner i app-uviklingsfirmaet Greener Pastures, Jakob Mikkelsen, mener at have en god forklaring.

Android er nemlig en smule mere prisvenlig end Apples dyre modstykke, og det får mange til gå ad Google-vejen, når de skal have en ny telefon, der er tidssvarende.

"Køberen af en Android-telefon er ikke nødvendigvis interesseret i en smartphone med alle de medfølgende funktioner. Købet af en iPhone er derimod et meget bevidst valg," forklarer han.

Derfor går apps til iOS som varmt brød

Android Market er ikke lige så nationalt differentieret som App Store er.

Når du i Danmark sidder og kigger i App Store på din iPhone, vil du få danske apps med på listerne, som ikke ses i andre lande.

Eksempelvis må vi antage, at interessen for DMI's Byvejret er markant større i Danmark end i andre lande, og det samme gælder de mange andre apps, der direkte henvender sig til danskerne.

Android Market er ikke "lige så flinke" ved de danske udviklere, som Jakob Mikkelsen udtrykker det.

Derfor er det sværere at blive set, når man som app-udvikler gør sit produkt tilgængeligt i Android Market, end hvis man gør det i App Store.

En anden grund til Apples dominans er mængden af downloads. Faktisk foretages der omkring ti gange så mange downloads fra App Store som fra Android Market, fortæller Jakob Mikkelsen.

Men brugerbilledet er også forskelligt på de to platforme og afspejler ikke helt mængden af downloads.

"På Android foretages der færre downloads, men brugerne benytter til gengæld de apps, de har downloadet. På iPhone foretages der flere downloads, men der er også flere apps, der aldrig bliver brugt," siger Jakob Mikkelsen.

Men hvad enten de downloadede apps bliver brugt eller ej, er for så vidt ligegyldigt. Det er simpelthen en bedre forretning at udvikle apps til Apples iOS.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
    Circle Of Bytes ApS har pr. 1. maj 2025 ansat Jeanette Kristiansen som Account Manager. Hun skal især beskæftige sig med at opbygge og styrke relationer til kunder og samarbejdspartnere, samt sikre det rette match mellem kunder og konsulenter. Nyt job

    Jeanette Kristiansen

    Circle Of Bytes ApS

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Laura Bøjer som Consultant, GRC & Cybersecurity på afd. Thisted. Hun kommer fra en stilling som Assistant Consultant hos PwC i Hellerup. Hun er uddannet med en kandidat i Business Administration & Information System på Copenhagen Business School. Nyt job

    Laura Bøjer

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Thea Scheuer Gregersen som Finace accountant. Hun skal især beskæftige sig med håndteringer af bl.a. bogføring og finansiel rapportering på tværs af selskaberne. Hun er uddannet Bachelor´s degree i Business Administration & Economics og en Master of Sustainable Business degree. Nyt job

    Thea Scheuer Gregersen

    Norriq Danmark A/S