Her er Årets it-fuser 2011

Spændingen er udløst, og Computerworld-læserne har kåret Årets it-fuser 2011.

Artikel top billede

Med nye regeringer kommer der nye ideer.
 
Alligevel virker det lidt som, at 2011's nye SRSF-regering byttede skat for skat, da den satte sig ved magten i starten af oktober og indførte Smartphone-skatten.
 
Læs: Revisor: Ingen samlede it-skattelettelser til dig 
 
For efter først at have dræbt den forhadte multimedieskat, så stod regeringen fadder til et nyt afgifts-monster med skat på arbejdsgiverbetalt telefon og bredbånd.
 
Det lader til at være konklusionen på, hvorfor et flertal af Computerworlds læsere har kåret Smartphone-skatten som Årets it-fuser 2011. 
 
Overblik: Smartphone-skatten kommer: Nu skal du snart betale 
 
Tæt parløb i toppen
Smartphone-skatten fuser knebent foran de fejlslagne it-systemer i IC4-togene og Politiets stærkt forsinkede ESDH-projekt, Polsag, på en distant tredjeplads.    
   
Små 1.500 Computerworld-læsere har stemt, og Smatphone-skatten strøg til tops med 43 procent af stemmerne, mens IC4-togenes it-systemer kørte ind på en meget tæt andenplads med 37 procent af stemmerne.
 
At Polsag skulle være Årets it-fuser 2011 fik opbakning fra 20 procent af læserne.
 
Udløste heftig debat
Smartphone-skatten har fra starten ført til heftig debat på Computerworlds hjemmeside.
 
Læs: Sådan rammer ny telefonskat Computerworld-læseren 
  
Udover flere debatindlæg og mails fra læserne har it-industrien udtrykt stor skuffelse over den nye skat, der ligner en skrappere udgave af den telefon-skat, der var før indførelsen af multimedieskatten.
 
"Regeringen har laver et direkte selvmål," udtalte direktør for brancheforeningen IT-Branchen, Morten Bangsgaard, i forbindelse med indførelsen af den nye skat. 
 
Hos kollegerne hos Dansk Industris it-bracheforening, ITEK, var stemningen ikke meget anderledes. ITEK-direktør Tom Togsverd var således ligefrem med til at nominere Smartphone-skatten som Årets it-fuser 2011, fordi skatten er meningsløs og bøvlet. 
 
Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) har tidligere over for Computerworld kaldt indførelsen af den nye afgift for "en rimelig beskatning af fri telefon, pc og internet, som ikke bruges arbejdsmæssigt".

Læses lige nu

    Politiets Efterretningstjeneste

    PET søger softwareingeniører til Ruslandsområdet

    Københavnsområdet

    Statens IT

    Teknisk stærk IT-konsulent

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

    Thomas Fossing

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

    Vlad-Andrei Fagarasan

    Norriq Danmark A/S

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse