It-topchef: Derfor hærger krigen om KMD's priser


Publiceret d. 31. januar 2012 kl. 07.00


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Tre år efter salget af KMD, der skete i december 2008, er der for alvor kommet fokus på KMDs priser ude i kommunerne.

Således er det kommet frem, at KMD's priser på de konkurrenceudsatte områder falder, mens de stiger på monopol-områderne.

Det nuværende fokus på KMD's priser skyldes, at kommunerne for alvor har fået indsigt i det nu.

Ligesom KMD skal hente nogle gevinster hjem, der er tabt på grund af konkurrence på andre områder, forklarer formand Jørgen Kristensen fra Foreningen af Kommunale It-chefer.

"Jeg oplever vel bare, at kommunerne nu for alvor får øjnene op for, hvad de betaler for på grund af en øget indsigt i KMD's betalingsmodeller, og at KMD som it-leverandør forsøger at hente ind på gyngerne, hvad de har mistet på karrusellerne," siger Jørgen Kristensen.

Sagen er, som KITA-formanden påpeger, at KMD på betalingssystemerne og ERP-området med økonomi og HR er kommet ud i åben konkurrence.

"Og derfor forsøger (KMD, red) at opjustere priserne på de faste kontraktelementer, der er tilbage i kommunerne."

Kommuner svarer igen
"Kommunerne svarer igen ved at forholde sig kritisk til KMD's prispolitik, blandt andet ved at samle sig omkring Kombit og de prisaftaler, der ligger i TSA-aftalen," lyder det fra Jørgen Kristensen.

Monopol-området bliver netop styret af overgangsaftalen ved salget af KMD, eller transitionsaftalen/TSA-aftalen, som den bliver kaldt. 

Umiddelbart efter KMD-salget frygtede formand Jørgen Kristensen faktisk heller ikke tiden efter.

Han havde tillid til, at KL havde lavet en overgangsaftale, der sikrede fornuftige priser.

Har TSA (transitionsaftalen, red) vist sig ikke at være vandtæt?


"Priser og betingelser ligger rimelig fast i TSA-aftalen, men som alle andre aftaler er der rum for fortolkning og krejleri, som udfordrer konstruktionen," siger Jørgen Kristensen.

Formanden peger på, at aftalen er indgået mellem to parter, nemlig KL og Kombit på den ende side og og KMD på den anden side.

Men aftalen omhandler altså 98 kommuner, hvilket ifølge formanden, kræver "en del linedanseri at udleve aftalen og få afstemt det rum, der er for lokale tilpasninger."

"Det har Kombit iværksat en målrettet indsats for at få under kontrol med mandat fra kommunerne og KL," lyder det fra Jørgen Kristensen.

Et håb bristede 
Noget tyder da også på, at prisudviklingen er kommet lidt bag på formanden.

"Den dag, jeg udtalte mig i 2008, havde jeg en tro på eller måske mere et lønligt håb om, at KMD efter salget i et privatiseret og konkurrencepræget marked ville arbejde på en mere kunderettet tilgang til markedet i forhold til aftaleindgåelse og prispolitik, blandt andet ved, at de i den nye verden ville lade interne optimeringsgevinster fra drift og udvikling komme kunden til gode, sådan som andre større it-leverandører har for vane at vise deres værdi overfor deres trofaste kunder," siger han.

Eller sagt på en anden måde: At de interne rationaliseringer KMD måtte lande, ville blive ført videre ud til de trofaste kunder. 

Jørgen Kristensen forudser, at det stadigt er muligt at kommunerne over tid får "styr på prisudviklingen".

"Men der kommer til at gå nogle år, da KMD har valgt en anden strategi til markedet end den, jeg forudså," udtaler Jørgen Kristensen.

Derfor sætter han sin lid at det er "andre spillere på markedet" og konkurrenceudsættelse, der skal hjælpe kommunerne og Kombit med at hjemtage besparelser på it-systemerne.



Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

CIO Insight - Fokus på consumerization

Overblik Danskerne slæber i stor stil deres personlige it-grej med på arbejde. Få overblikket over consumerization-bølgen. Og få gode ideer til, hvordan du håndterer den. Læs mere »
Det er uundgåeligt, at medarbejdernes it-forbrugsvaner bliver hevet med ind på arbejdspladsen. Her får du gode råd til at få styr på situationen. Læs mere »

Tag dit eget udstyr med, eller brug virksomhedens standardudstyr. Valget er dit - i hvert fald hos Lego, hvor medarbejderne gerne må arbejde på egne computere og tablets. Læs mere »


Samfundet bør være med til at finansiere det it-grej, som du bruger på arbejdet, mener Dong.
Ansattes brug af privat it-grej på jobbet udgør en risiko for virksomhedens it-sikkerhed. Se her, hvordan Danske Spil har sikret sine systemer mod de ansattes private it-udstyr.
I et af Danmarks største it-firmaer kan man frit vælge it-grej. Det giver plads til at fokusere på at skabe en solid platform i virksomheden, men det har også givet grå hår.
De ansattes eget it-grej er en udfordring for al sikkerhed på virksomhedernes netværk. Her finder du gode råd til, hvordan du kan få kontrol over netværket.
Medarbejdernes egne enheder sniger sig ind i netværket, hvad enten man vil det eller ej. Derfor bør virksomhederne åbne for muligheden. Men gør det med omtanke. Her er en opskrift.