Så nemt kan hackere kigge med på dit webcam

Videokonferencer er et hit i virksomheder, men det er pærelet for hackere at følge med. Se her, hvordan en hacker fik adgang til mødelokalerne hos 5.000 forskellige virksomheder.

Artikel top billede

Takket være videokonferencers stigende popularitet kan mange virksomheder spare på rejseudgifterne og skåne miljøet for unødvendig CO2-udledning.

Det er i hvert fald den salgstale, som producenter af både webcams og konference-software ofte giver os.

Men hvad de sjældent fortæller er, at det er pærelet for hackere at bryde ind i videokonference-systemerne.

Det er faktisk så let, at den amerikanske avis The New York Times kan berette, at det er relativt ukompliceret at hacke sig ind på webcams i konferencelokalerne hos højt profilerede selskaber.

Til avisen siger HD Moore, sikkerhedschef hos virksomheden Rapid7, der beskæftiger sig med at finde sikkerhedshuller i it-systemer, at han uden problemer har fundet vej ind i retssale og mødelokaler hos tusindvis af store virksomheder fra blandt olieindustrien og medicinalindustrien.

Eksempelvis har han fundet en indgang til finansgiganten Goldman Sachs' bestyrelseslokale.

Sikkerhedsbristet fandtes dog ikke hos Goldman Sachs it-system, men hos en advokatvirksomhed, der indimellem fører videokonferencer med den amerikanske finansvirksomhed.

Ifølge The New York Times er videokonferencer blevet mere og mere usikre gennem de seneste år.

Det skyldes at konferencesystemerne tidligere var store og komplicerede løsninger, der kørte på lukkede telefonlinjer.

Men i dag bliver videkonferencer brugt af både store og små virksomheder, der afvikler konferencerne via internettet gennem Skype-lignende programmer.

Denne type programmer er ofte designet til at give optimal billed- og lydgengivelse, mens sikkerheden har haft knap så høj prioritet i udviklingen.

Sådan kan deltagerne snige sig med

Eksempelvis fortæller sikkerhedseksperten HD Moore til New York Times, at mange videokonference-systemer er designet til automatisk at acceptere indkomne opkald under en konference.
Det betyder, at virksomheder, der afholder konferencer, slipper for manuelt at skulle acceptere nye deltagere.

Men til gengæld betyder det også, at det er muligt for uvedkommende at deltage i konferencer, uden at de andre deltagere opdager det.

Det er netop denne svaghed, som HD Moore har udnyttet.

For et par måneder siden skrev han et program, der kunne skanne internettet for videokonferencesystemer, der er placeret uden for en firewall og er indstillet til automatisk at modtage opkald.

I løbet af to timer havde han fundet frem til 5.000 virksomheders konferencelokaler, der alle stod pivåbne.

Det kan ske for dig

Derfor bør du sikre dig, at din videokonfernce-software ikke er indstillet til automatisk at modtage nye konference-deltagere.

Desuden skal du sørge for, at du og dine konferencepartnere er under beskyttelse af en firewall.

Og nu sidder du måske og tænker, at den slags sikkerhedsbrud er helt teoretiske og sjældent finder sted herhjemme.

Men sikkerhedsbrist af denne type kan ske og i nogle gange blot ved simple fejltagelser.

Eksempelvis har den skribent oplevet uforvarende at blive stillet igennem til et dybt fortroligt regnskabsmøde hos den dansk-britiske sikkerhedsgigant G4S, hvor leasing-aftaler, virksomhedens likviditet samt bogføringen af regnskabsposter på flere millioner kroner blev diskuteret.

Det kan du læse mere om i denne artikel.

Navnenyt fra it-Danmark

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect