Apple tager kampen op mod farlig Apple-malware

Apple arbejder på flere fronter for at hive tæppet væk under den genstridige malware Flashback.

Artikel top billede

(Foto: Anatoly Vartanov (c) 2008 / Anatoly Vartanov aka UltraONE)

Computerworld News Service: Apple skrider nu til handling overfor den skadelige software Flashback, som ifølge eksperter har inficeret over 600.000 Mac-computere verden over.

Apple skriver tirsdag på sit support-site, at selskabet arbejder på at "udvikle software, som kan opdage og fjerne malwaren Flashback."

Selskabet griber samtidig til juridiske virkemidler i kampen mod Flashback:

"Malwaren Flashback er afhængig af computerservere, der hostes af malwarens forfattere, til at foretage mange af sine kritiske funktioner. Apple samarbejder med internetudbydere over hele verden om at lukke ned for dette command and control-netværk."

Mindst én af de servere, der allerede er blevet lukket ned, har vist sig at være det såkaldte sinkhole, som blev oprettet af Dr. Web i forbindelse med dette russiske antivirus-firmas arbejde med at afdække denne malware.

Denne specifikke server blev brugt af Dr. Web til at opsnappe trafik fra botnettet skabt af Flashback med det formål at indsamle data om malwaren.

Sikkerhedsopdateringer i Java

Apples udmelding kommer en uge efter, at selskabet frigav sikkerhedsopdateringer af Java i et forsøg på at beskytte mod Flashback, hvilket således antyder, at malwaren stadig udgør en af de største aktuelle trusler mod sikkerheden på Mac OS X.

Flashback dukkede oprindeligt op i september som en trojaner, der udgav sig for at være en installationspakke af Flash Player til OS X Lion.

Sammen med malwaren Mac Defender hjalp Flashback til at gøre 2011 til det "mest aktive år for malware på Mac siden Mac OS X udkom," skriver sikkerhedsfirmaet Intego.

En ny variant af Flashback, som blev afsløret i denne måned, kan i kraft af en såkaldt drive by-download inficere computere, ved at brugeren blot besøger et skadeligt website.

En sårbarhed i Java, der er identificeret som CVE-2012-0507, gør det muligt for malwaren at installere sig selv fra et skadeligt website, uden at brugeren behøver at indtaste administratorkoden.

Selv om dette sikkerhedshul i Java blev lukket i februar, så nåede denne rettelse ikke ud til Mac-brugerne, før Apple i sidste uge udsendte sin egen opdatering til Java.

Dette er heller ikke første gang, at Apple for nyligt har været nødt til at gøre noget aktivt i kampen mod malware.

I maj 2011 udgav selskabet en sikkerhedsopdatering, der skulle rense Mac-computere for trojaneren Mac Defender.

Samme opdatering havde desuden det formål generelt at styrke det system til opdagelse af malware, som blev introduceret i Snow Leopard.

Dette karantænesystem er dog primært designet til at beskytte mod skadelige programmer, som brugeren uforvarende downloader.

Sårbarheden i Java gjorde det muligt for Flashback at omgå dette system fuldstændigt.

Med andre ord er det en rigtig god måde at øge sikkerheden ved at forstærke sin hoveddør.

Det virker bare kun, indtil nogen bryder ind gennem vinduet.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læs også:

Din Mac-computer misbruges måske i enormt botnet.

Ny trojaner rammer Mac: Kan installere sig selv.

Sådan sniger ny trojaner sig ind hos Mac-brugerne

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Jura | København Ø

    Compliance Day 2025

    Få de nyeste indsigter fra eksperter om, hvordan du navigerer i et komplekst compliance-landskab, når vi samler viden om alt fra NIS2, AI Act, CRA, DORA til GDPR og SCHREMS2.

    Sikkerhed | Klampenborg

    Årets CISO 2025

    Danmarks stærkeste program om cybersikkerhed. Mød finalisterne til Årets CISO 2025, hør aktuelle oplæg og få skarpe indsigter i sikkerhed, systemer og ledelse. Tilmeld dig og bliv opdateret på it-sikkerhed i praksis.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Signifly har pr. 1. august 2025 ansat Anders Kirk Madsen som Tech Lead. Anders skal især beskæftige sig med at hjælpe Signiflys offentlige og private kunder med at styrke forretningen gennem teknisk solide løsninger. Anders kommer fra en stilling som Business Architect hos SOS International. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Thea Scheuer Gregersen som Finace accountant. Hun skal især beskæftige sig med håndteringer af bl.a. bogføring og finansiel rapportering på tværs af selskaberne. Hun er uddannet Bachelor´s degree i Business Administration & Economics og en Master of Sustainable Business degree. Nyt job

    Thea Scheuer Gregersen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

    Hans Christian Thisen

    Norriq Danmark A/S

    Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job