Lad os sige det, som det er: De største amerikanske techgiganter er ikke længere bare leverandører. De er så dybt vævet ind i amerikansk indenrigspolitik, magt og interesser, at skellet mellem teknologi og politik i praksis er blevet akademisk.
Det betyder ikke, at vi kan undvære deres teknologi. Tværtimod. Vi bygger vores digitale drift, produktivitet, sikkerhed og AI-ambitioner oven på den.
Men det betyder, at vi skal behandle dem som det, de også er: Globale magtaktører med egne agendaer.
Det er netop derfor konferencerne Davos og München i år føltes som et vigtigt skifte.
For flere Europæiske ledere talte nu endeligt med den nøgterne klarhed, der har manglet.
Den finske præsident Alexander Stubb talte åbent om en ny verdensorden og konsekvenserne for Europas sikkerhed.
Og Canadas premierminister Mark Carneys tale til World Economic Forum i Davos var en stærk påmindelse om, at der findes allierede, som forstår alvoren. Alt sammen noget der matcher den danske regerings udmeldinger.
Hverdagen fylder lige om lidt
Samtidig nærmer et dansk folketingsvalg sig. Det vil, helt naturligt, handle om klassestørrelser og boligskatter og alt det, der udgør hverdagskontrakten mellem borger og stat.
Men midt i den debat må ikke overse det, der afgør rammerne for resten: Danmarks og Europas evne til at stå sammen i en verden, hvor gamle garantier ikke længere er garantier.
Og her er den upopulære, men nødvendige pointe til it-erhvervet. Og til både leverandører og brugere:
Du kan ikke stole på nogen virksomhed politisk. Og det burde vi nok aldrig have gjort. Ikke fordi “selskaber er onde”, men fordi selskaber følger incitamenter, markeder og magt.
Ingen plads til naivitet
I en tid, hvor Washington i stigende grad ser teknologi som geopolitik, bliver det naivt at tro, at platforme, cloud og sociale infrastrukturer ikke kan blive trukket ind i politiske konflikter - eller brugt som løftestænger.
Vi ser det allerede i påvirkningsdimensionen. Elon Musk støtter åbent Alternative für Deutschland og blander sig gerne i andre Europæiske valg.
Og det er kun den synlige del af påvirkningskampagnerne som Rusland, Kina og nu også USA vil køre mod Europa de næste mange år.
Derfor er tiden ikke til at pakke noget ind.
Vi har brug for et bolværk mod excesserne. Mod lock-in, vilkårlige prisstigninger, uigennemsigtige vilkår, misbrug af personlige data og den påvirkningskraft, der følger med at eje distributionskanalerne i demokratiet.
Bolværket er Europa + venner
Og bolværket bygges ikke af én dansk kampagne eller én heroisk CIO. Det bygges i fællesskab. Det hedder Europa med venner. Kedeligt, kompromisfyldt og lige nu vigtigere end nogensinde. Også når det danske Folketingsvalg kommer og dagsorden bliver indenrigspolitisk.
Og så skal vi acceptere noget, der er svært for både embedsmænd, virksomheder og os medier: Det her bliver rodet.
I de næste tre til fem år vil vi se offentlige myndigheder advare mod afhængighed mens andre samtidig fornyer kontrakter, fordi drift og realisme kræver det. Lev med.
For det afgørende er ikke, at alle rammer rigtigt i første hug. Det afgørende er, at vi bevæger os i den rigtige retning, og at vi ikke stikker hovedet i busken.
Den eneste sikre fejl lige nu er at gøre ingenting.
