Så let er det at holde video-møder med ny nettjeneste

Meetings.io er en ny internettjeneste, hvor du lynhurtigt kan oprette et virtuelt møderum.

Artikel top billede

Der findes masser af løsninger, hvis du vil holde videokonferencer med kunder, samarbejdspartnere eller måske endda jobansøgere.

Skype, Apples Facetime og Hangout-funktionen på Googles sociale netværk Google+ løser opgaven perfekt.

Men der er desværre én ulempe ved dem alle sammen. Fælles for dem er nemlig, at du enten skal downloade et stykke software eller registrere dig som bruger for at komme i gang. Det kan være en barriere, når du skal holde et hurtigt møde med en person, du ikke kender i forvejen.

Og med Skype løber du endda risikoen for, at personen, du skal tale med, tilføjer dig som kontakt, hvilket ikke altid er belejligt, hvis det er en person, som du blot har flygtig kontakt med.

Registrering er ikke påkrævet

En løsning på problemet kan være at bruge det helt nye og gratis internettjeneste Meetings.io. Her er det hverken nødvendigt at downloade et stykke software eller registrere dig som bruger.

Du går blot ind på hjemmesiden og klikker på "get a meeting room," hvorefter du får et link, som du kan sende til de andre mødedeltagere.

Du kan invitere op til fem personer til videokonferencer, og det er desuden muligt at lave skærmdeling, hvis du eksempelvis vil vise de andre mødedeltagerne noget på din skærm.

Meetings.io giver også mulighed for, at I kan gruppe-chatte undervejs, ligesom du også kan tage dine egne private notater - som de andre ikke kan se - under mødet. Selv om du kan bruge Meetings.io uden at registrere dig som bruger, kan du med fordel oprette din egen profil, der giver dig adgang til en fast Meetings-adresse. Det kunne eksempelvis være meetings.io/mitmoederum.

Det eneste krav for at bruge Meetings.io er, at du har installeret Flash på din computer, hvilket desværre udelukker, at du kan bruge tjenesten på iPad eller iPhone.

Foretrækker du Skypes brugerflade, som er velkendt for de fleste, kan du læse PC World Business Centers guide til, hvordan du opretter en videokonference med Skype.

Læs også:
 

Oh no - hackerne kigger med på dit webcam   

5 gode råd: Bliv skarp til Skype i arbejdstiden

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS