Stor mangel på kloge it-folk inden for nyt vækst-område

Erhvervslivet mangler kompetencer inden for et af de hurtigst voksende it-områder i disse år.

Artikel top billede

Læs også:

Derfor handler big data ikke kun om mega-analyser

Computerworld News Service: De store virksomheders it-afdelinger har på grund af en mangel på kompetencer i markedet svært ved at høste de fordele, som big data kan give, vurderer analysedirektør hos IDC, Susan Feldman.

Ved en rundbordsdiskussion i sidste uge arrangeret af Autonomy, forklarede Feldman, hvordan kompleksiteten af teknologien inden for big data kræver avancerede kompetencer, der er ret sjældne blandt it-folket.

"Der eksisterer ikke ret mange med høje kompetencer inden for disse nye teknologier. Hvordan skal erhvervslivet kunne ansætte folk, hvis de ikke findes?" spørger Feldman retorisk.

Der findes værktøjer

Den mest udbredte teknologi, der anvendes af virksomheder til analyse af hundreder af terabytes eller endda petabytes af ustrukturerede data, er et open source-værktøj ved navn Hadoop.

Hadoop bruger en proces, der kaldes parallelprogrammering, som gør det muligt at dele en analyseopgave op, så den kan afvikles på hundredvis af servere, der samtidigt tygger sig igennem hver deres del af den store mængde data.

Alle dataene gemmes i et filsystem ved navn Hadoop distributed file system (HDFS), der fungerer som et fladt filsystem, der kan spredes over mange servere.

Der er dog enighed i branchen om, at Hadoop er et ekstremt komplekst system at mestre, og at det kræver høje udviklerkompetencer. Løsningen mangler også standarder og et effektivt økosystem.

"Der er meget få Hadoop-eksperter i omløb, og alle de eksisterende værktøjer er ganske ringe. Så ikke alene mangler der Hadoop-eksperter, men der mangler eksperter, der ved, hvordan man administrerer et Hadoop-filsystem ved hjælp af dårlige værktøjer," siger Feldman.

Leverandører må hjælpe

Feldman opfordrer selskaber såsom Autonomy, EMC, Teradata og IBM til at forbedre de eksisterende værktøjer for at afhjælpe denne mangel på kompetencer.

"Hvis leverandørerne kunne levere ekspertisen, hvis de kunne holde softwaren opdateret, så ville det lette byrden for de store virksomheders it-afdelinger," vurderer hun.

"Det er en meget svær opgave at integrere alle brikkerne inden for big data til en velskabt arkitektur, så alting kan interagere med alt andet. De fleste, der arbejder med den slags, ville sandsynligvis med glæde ansætte 10 ekstra medarbejdere, men de findes bare ikke."

IDC's prognose lyder på en årlig vækst på 39,4 procent i omsætningen fra hardware, software og services inden for big data mellem 2010 og 2015.

Den prognose tager dog ikke hensyn til open source-løsningerne, der ellers udgør en anseelig andel af anvendelsen hos de store virksomheder, men er besværlig at måle.

Oversat af Thomas Bøndergaard.

Læs også:

Derfor handler big data ikke kun om mega-analyser

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sebastian Rübner-Petersen, 32 år, Juniorkonsulent hos Gammelbys, er pr. 1. september 2025 forfremmet til Kommunikationskonsulent. Han skal fremover især beskæftige sig med Projektledelse, kommunikationsstrategier og implementering af AI. Forfremmelse
    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Kristian Kveiborg Yde som BI-konsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet med en Cand.merc. i økonomistyring. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Huy Duc Nguyen som Developer ERP. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til at udvikle, bygge og skræddersy IT-løsninger, der skaber vækst og succes i vores kunders forretninger. Han kommer fra en stilling som Software Developer hos Navtilus. Han er uddannet i bioteknologi på Aalborg University. Nyt job

    Huy Duc Nguyen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Peter Holst Ring Madsen som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Holstebro. Han kommer fra en stilling som Team Lead hos Thise Mejeri. Nyt job