Ny KMD-direktør: Sådan vil vi redde it i folkeskolen

Nyudnævnt KMD-direktør skal lukke digitale huller og gafle gevinster i en ny KMD-storsatsning på skole-området. Læs her, hvad it-gigantens planer er med vores skolebørn.

Artikel top billede

Arkivfoto: iStockphoto/Lisa Klumpp. (Foto: iStockphoto/Lisa Klumpp)

Læs også:
Folkeskolen får intet ud af dyre it-investeringer

Sådan bør danske skoler håndtere elevers it-grej

It-virksomheden KMD har set flere digitale muligheder i den danske folkeskole, som selskabet prøver at udnytte med en storsatsning på en ny, digital læringsplatform.

Satsningen betyder, at KMD i sensommeren lancerer KMD Education, der er målrettet både lærere og elever som en browserbaseret platform/portal til understøttelse af it-læringen i folkeskolen.

KMD har i denne henseende hentet forlaget Gyldendals koncerndirektør, 45-årig Mathias Bruun, til at lede udviklingen, salget og markedsføringen af KMD Education som nyudnævnt direktør for KMD's uddannelsesforretning.

Mathias Bruun er læreruddannet og har via sin tid hos Gyldendal 22 års erfaring med at producere analogt og digitalt indhold til folkeskolen inklusiv sit forfatterskab til flere matematikbøger i starten af 1990'erne.

"De digitale muligheder presser sig på i folkeskolen, og der er store satsninger fra regeringens, KL's side og ikke mindst forlagsbranchen side i disse år. Det, jeg finder interessant i den sammenhæng, er, hvordan alle de digitale løsninger for alvor kan bringes i spil med brugbare undervisningsværktøjer," siger Mathias Bruun til Computerworld om sit jobskifte og fremtidige arbejdsopgaver hos KMD.

Den digitale skole-lim fra KMD

Mathias Bruun kommer fra 15. august til at lede KMD's uddannelsesafdeling med omkring 100 medarbejdere.

I dag har KMD allerede flere produkter til folkeskolen som eksempelvis KMD Elev og KMD Matrix, som er administrationsværktøjer til blandt andet fraværsregistrering og skemaplanlægning.

På skoleområdet omsætter KMD i dag for et trecifret millionbeløb og forventer en "betydelig vækst" på området med søsætningen af KMD Education-platformen, hvor lærere eksempelvis kan planlægge undervisningsforløb og styre læringsmål for den enkelte elev.

Hvis en klasse har viking-temauge, kan læreren således opstille mål for hele klassen og detailplanlægge, hvad den enkelte elev skal have ud af sådan en temauge - eller et helt skoleår.

Eleverne kan bruge platformen til opgaveløsning, når de eksempelvis læser i gode, gamle analoge bøger, hvorefter de kan besøge undervisningsplatformen for digitalt at besvare på spørgsmål om indholdet af bogen.

KMD Education skal så at sige fungere som digital lim mellem eksisterende læringsmidler, lærernes ønsker til at styre læringsforløb og elevernes måder at løse opgaver.

Det sker blandt andet via platformens læringsrum, hvor lærere kan finde eksisterende læringsmidler fra diverse producenter og skabe et overblik over, hvilke læringsmidler lærerens skole allerede har købt - og hvilke, der eventuelt mangler.

Læringsmidlerne kan derefter lægges ind i undervisningen og tilpasses de enkelte elevers faglige forudsætninger i dét, der kaldes et differentieret læringsforløb.  

Lukker digitale huller

Mathias Bruun forklarer sit jobskifte fra koncerndirektør hos Danmarks største forlagsvirksomhed Gyldendal i hjertet af København med en ny direktørstol hos KMD i Ballerup med, at han ser store udviklingsmuligheder for at præge digitaliseringen i folkeskolen.

Vil gøre op med proprietære læringsmidler

Især vil han gerne skabe mulighed for, at digitale læringsmidler bringes i spil på andre måder, end det bliver gjort i dag, hvor det er svært at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, hvis forskellige producenters læremidler bringes i spil sammen.

Sværhedsgraden bliver øget, da producenterne i form af forlagene ikke bruger åbne standarder til deres digitale læringsmidler, men derimod deres egne proprietære formater. 

"Det er ikke sikkert, at producenterne er de bedste til at løse den opgave, og det er dette hul i folkeskolen, som vi skal være med til at lukke," siger KMD's nyudnævnte undervisningsdirektør.

Han understreger samtidig, at KMD Education skal gøre op med støvet it-understøttet undervisning i folkeskolen, fordi elever og lærere i høj grad kan tage digitalisering med hjem og arbejdere videre på deres egne computere.

"Vi skal være med til at udvikle folkeskolen og få foldet digitaliseringen fuldt ud på skolerne og lukke det gab, der er mellem elevernes store it-kompetencerne derhjemme og de manglende it-muligheder, der desværre stadig findes på mange skoler," siger Mathias Bruun.

Derfor har KMD udviklet sin portal-løsning til at fungere på pc'er og tablets, som er de værktøjer mange har lige ved hånden i dag.

Prismodel ikke på plads

Mathias Bruun bedyrer, at prismodellen til KMD's Education endnu ikke er på plads, selv om selskabet har vedtaget at sælge hele sin undervisningsplatform med dertilhørende værktøjer som en pakkeløsning.

Derfor er det endnu uvist, om it-giganten fra Ballerup har planer om at sælge sin Education-platform til enkelte skoler eller til en hel kommune ad gangen.

Hvis KMD vælger at sælge sine produkter til enkelte skoler ad gangen vil det dog være højst overraskende, da det altid har været selskabets strategi at sælge sine produkter fra kommune til kommune.

Prisen for Education-pakken også ukendt, selvom KMD går i pilotforsøg med sit helt nye undervisningsprodukt om små tre måneders tid.

Udover de kommercielle satsninger på folkeskoleområdet er KMD også for nyligt gået ind i digital lektiehjælp med et corporate social responsibility-projekt.

Her giver 45 KMD-ansatte kvit og frit deres arbejdskraft til Statsbiblioteket i op mod fire timer om måneden for at hjælpe skoleelever med elevernes lektier over computeren fra et callcenter, hvor de KMD-ansatte bruger chat og har mulighed for fjernstyring af elevernes computere.

Det prisbelønnede lektiehjælpsprojekt har dog ikke noget at gøre med KMD Education.

Læs også:
Folkeskolen får intet ud af dyre it-investeringer

Sådan bør danske skoler håndtere elevers it-grej

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Jura | København Ø

Compliance Day 2025

Få de nyeste indsigter fra eksperter om, hvordan du navigerer i et komplekst compliance-landskab, når vi samler viden om alt fra NIS2, AI Act, CRA, DORA til GDPR og SCHREMS2.

Sikkerhed | Klampenborg

Årets CISO 2025

Danmarks stærkeste program om cybersikkerhed. Mød finalisterne til Årets CISO 2025, hør aktuelle oplæg og få skarpe indsigter i sikkerhed, systemer og ledelse. Tilmeld dig og bliv opdateret på it-sikkerhed i praksis.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Signifly har pr. 1. august 2025 ansat Anders Kirk Madsen som Tech Lead. Anders skal især beskæftige sig med at hjælpe Signiflys offentlige og private kunder med at styrke forretningen gennem teknisk solide løsninger. Anders kommer fra en stilling som Business Architect hos SOS International. Nyt job
Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. september 2025 ansat Astrid Busk Nielsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Odense. Hun kommer fra en stilling som Account Manager hos IT-virksomheden ED i Skødstrup. Hun er uddannet indenfor handel og marketing. Nyt job