Danskers kamp mod TDC: Hvorfor kan jeg ikke få fiber?

Først benægtede TDC, at der lå fiber i området. Nu er der en anden grund til, at en borger i københavnsområdet ikke kan få fiber. Læs den bizarre historie om en mands kamp for fiber.

Artikel top billede

Håndværkere fandt ved et tilfælde fiberrør hele vejen ind til Sune Lindgaard Nielsens hus. Men han kan stadig ikke få fiber. Foto: Sune Lindgaard Nielsen.

Læs også: Sådan er det gået TDC's køb af Dongs fibernet

- Nej. Der er ingen fiber i området.

Sådan lyder svaret fra TDC til Sune Lindgaard Nielsen, da han for et par måneder siden undersøgte muligheden for at få lagt fiber ind til sit nyindkøbte hus i Gladsaxe i Storkøbenhavn.

Et hus, der på grund af renoveringen efter en vandskade ikke engang havde en kobberforbindelse.

"Jeg syntes, det var håbløst gammeldags at få lagt kobber ind. Men til sidst accepterede jeg, at jeg ikke kunne få fiber, så jeg bad TDC om at etablere en kobberforbindelse," fortæller Sune Lindgaard Nielsen.

Opdager fiber ved et tilfælde

Men tingene tager derefter en uventet drejning.

For ved et uheld kommer en tekniker til at bore ind i hovedledningen til strøm, og andre teknikere bliver hidkaldt for at grave ledningen fri, så den kan blive repareret. De har en overraskende melding til Sune Lindgaard Nielsen.

"De viser mig, at elkablet ligger lige dér, ved siden af to fiberledninger. Så var det, jeg spærrede øjnene noget op," fortæller Sune Lindgaard Nielsen, som tilføjer, at der ifølge teknikerne er blæst fiber ud i rørene.

Det skulle med andre ord ikke blot være tale om tomrør, men derimod fiber klar til brug. 

Får blod på tanden

Med nyt blod på tanden for at få fiber, kontakter Sune Lindgaard Nielsen fiberselskabernes markedsføringsselskab Waoo, der i første omgang gentager, at beskeden fra TDC er, at der ikke ligger noget fiber.

"Men jeg fortalte, at jeg med mine egne øjne har set, at fiberkablerne ligger ret op og ned af mit hus, og jeg tog billeder af det. Waoo lovede derfor at spørge TDC igen," lyder det fra Sune Lindgaard Nielsen.

Men desværre for Sune Lindgaard Nielsen modtager han kort efter en nedslående melding fra Waoo. For de har modtaget følgende melding fra TDC's Wholesale-afdeling:

"Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at levere fiber på adressen. Det teknikhus der er tilknyttet skabet er endnu ikke aktiveret og der er desværre ikke nogen dato for, hvornår dette sker," lyder meddelelsen fra TDC.

"I min verden er det noget fis. Det er bare en teknisk hindring for, at de ikke vil lukke op for fiber," lyder det fra en vred Sune Lindgaard Nielsen.

Her er TDC's svar

Computerworld har spurgt TDC, hvorfor Sune Lindgaard Nielsen ikke må få fiber, når der tilsyneladende er ført fiber hele vejen ind til huset.

Læs TDC's svar på næste side.

TDC - derfor kan borgeren ikke få fiber

Computerworld har modtaget følgende svar fra TDC's pressechef Lasse Bastkjær Jensen:

Hvorfor fik borgeren i første omgang at vide af TDC, at der ikke var fiber i området, når der er gravet fiber hele vejen ind til hans hus?

"Ifølge vores oplysninger, er det, borgeren kan se, et såkaldt tomrør, der er nedlagt i forbindelse med DONGs nedlægning af elkabler. Der udestår fortsat en aktivering (iblæsning af fiber, opsætning af elektronik, strøm og udstyr på central og backhaul til resten af nettet). Vi vil hellere end gerne sælge på etableret infrastruktur, så hvis data i vores systemer ikke er korrekte, og det rent faktisk er en fiber, er vi mere end villige til at levere via WAOO. Vi sender snarest en tekniker til adressen for at undersøge sagen nærmere."

Kan i komme det lidt nærmere, hvad det betyder, at teknikhuset ikke er aktiveret?

"Et område siges at være aktiveret, når den central/det teknik-punkt, rørene terminerer på, er bestykket, det vil sige, at der er etableret strøm, opsat rack, krydsfelter og aktivt udstyr. Endvidere skal der være blæst fiber ud i rørene.

Hvorfor er teknikhuset ikke aktiveret?

"TDC investerer som enhver sund virksomhed inden for begrænsede CAPEX-rammer. Derfor foregår det et skridt ad gangen, og dette område er i første omgang blevet fravalgt, men vil givetvis blive aktiveret over den kommende årrække."

Kan I komme bare en smule nærmere en dato for, hvornår aktiveringen af teknikhuset sker?

"Ikke på nuværende tidspunkt."

Hvordan kan man som borger i københavnsområdet få svar på/slå op, om der er fiber i området?

"TDC opdaterer hver måned den såkaldte whiteliste på tdc.dk, hvor borgere og teleoperatører kan se, hvilke adresser der kan leveres på. Listen udbygges løbende."

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

Tim Meicker

WITRICS A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura