Sådan bruger Microsoft dig til sin produktudvikling

Microsofts kommende produkter som Windows 8 og Windows Server 2012 kunne ikke være bygget uden massiv hjælp fra brugerne. Læs her, hvordan software-giganten benytter crowdsourcing.

Artikel top billede

Læs også: 
Windows og Windows Phone smelter sammen

Her er Microsofts første tablet-pc i eget navn: 'The Surface'

Brugerfeedback. Crowdsourcing. Distribueret participatory design.

Kært barn - mange navne.

Og indsamling af brugernes konkrete brugsmønstre, opsamling af fejlmeddelelser om nedbrud og generelle forslag til ændringer er en meget kær baby i den amerikanske by Redmond, hvor it-giganten Microsoft har sit hovedsæde.

For siden de spæde versioner af Microsofts Windows-styresystem har it-selskabet lagt stor energi i at indsamle data om, hvordan operativsystemet fungerede ude på millionvis af computere.

De indsamlede data fra brugerne bliver brugt direkte til produktudvikling hos Microsoft.

"Vi skal spørge folk om lov, når vi indsamler data, så reelt har vi ikke det komplette billede af fejl og forslag til ændringer, men vi bruger også en del andre metoder til at få datagrundlag for ændringer i eksempelvis Windows," forklarer Microsoft-evangelisten Bjarne Dollerup, der blandt andet sidder med ansvar for cloud, Windows 7 og Windows Phone 7 hos software-giganten.

Alle data bliver brugt

Microsofts dataindsamling fra brugerne sker for første gang for alvor med lanceringen af Windows XP i 2001, hvor der i styresystemet dukker en dialogboks op med mulighed for at rapportere problemet til Microsoft, når der kommer sten i Windows-maskineriet.

"I feedbacks fra XP opdagede vi, at 80 procent af alle data fra vores online-crash-analyser fra brugerne hidrørte problemer med grafikkort-drivere, og derfor måtte vi tage nogle samtaler med driver-leverandørerne, så vi kunne undgå den slags nedbrud i fremtiden," siger Bjarne Dollerup.

Han afviser samtidig, at data fra flere millioner XP-brugerfeedbacks havnede i en database, som it-selskabet aldrig åbnede, hvilket der ellers har gået rygter om.

"De data, vi samler ind, de bliver brugt. Vi vil gerne vide noget om, hvordan folk bruger Windows. Derfor spørger vi folk om at aflevere anonymiserede data. Det kan vores udviklere i Redmond efterfølgende bruge til at analysere, hvad det er for nogle områder, som volder problemer for vores brugere," lyder forklaringen.

Sådan fungerer brugerfeedback

Helt overordnet spiller Microsoft på mange strenge, når selskabet skal få produkt-udviklingen til at gå op i en højere enhed.

Først og fremmest ser selskabet på megatrends udpeget af it-analyseselskaber som Gartner, Forrester og IDC. Dernæst nærstuderer Microsoft hardware-leverandørernes roadmaps for at se, hvor langt teknologien kan skubbes.

Sådan påvirker brugerne Windows 8

Derudover kører selskabet med anonymiserede fokusgrupper med det formål, at brugerne kan skubbe selskabet i retning af nye efterspurgte features og funktioner, inden "rigtige" kunder og partnere får fremvist prototyper, som selskabet igen kan udvikle videre på i en konstant iterativ proces.

Sideløbende med de forskellige udviklingsprocesser indsamler Microsoft også kvalitativ viden om brugsmønstre via sit software quality metrics-program, der blev søsat hen imod slutningen af XP's udviklingstid.

Eksempelvis fandt software-selskabet ud af, at der var problemer med brevfletning i sin Office-pakke. Folk kunne simpelthen ikke finde og finde ud af at bruge funktionen, hvorefter selskabet lancerede guides, der kunne hjælpe brugeren med brevfletningen.

Slutteligt lancerer Microsoft sine software-produkter i beta-versioner, hvor der kommer endnu flere ændringsforslag, som Microsoft så retter til, inden den endelige version af eksempelvis Windows er på gaden.

Bjarne Dollerup forklarer, at beta-tests uden tvivl er den allerstørste lakmusprøve, da det er i denne del af udviklingsfasen, at de fleste konkrete ændringsforslag og bugs bliver rettet til.

"Det er jo ikke raketvidenskab, og stort set alle andre software-virksomheder benytter den fremgangsmåde. Vi har så bare en milliard brugere, og vi har rigtig mange funktioner, som vi skal have testet, så derfor lægger vi meget energi i brugerfeedbacks," fortæller Bjarne Dollerup fra Microsoft.

Windows 8 og Server 2012 på brugerdata

Udviklingen af selskabets kommende, store satsninger, Windows 8 og Windows Server 2012, er bygget ud fra de samme iterative principper omkring selskabets egne fornemmelser, viden fra "kloge hoveder" og hardware-producenter samt indsamling af brugerdata fra produkterne lige fra de første prototyper.

I Windows 8 har Microsoft eksempelvis ændret over 100.000 større kodeændringer, siden udviklerversionen blev sendt på gaden i efteråret 2011, efter det kommende styresystem ellers havde været gennemtestet med mere end 1.000 personer i Redmonds usability-laboratorier.

Men nu er det dog ikke sådan, at alle brugerfeedbacks fører til ændringer.

For at skabe størst balance i kundernes tilbagemeldinger, opdeler Microsoft sine feedbacks i overordnede temaer, så ændringerne kommer målrettet frem for lidt sporadisk pilleri hist og her i de flere millioner linjers kode.

Når brugerinddragelsen fejler

Arbejdet med Windows Server 2012 begyndte i 2008, og Bjarne Dollerup fortæller, at Microsoft ud fra 10.000 svar fra kunder og partnere fandt 10 overordnede temaer, der skulle indføres i den kommende server.

"En bruger skrev "Jeg har brug for alle mine systemer og alle mine data, ligegyldigt hvilken enhed jeg er på." Og det blev så samlet med andre bruger-svar til anywhere access-funktionen," fortæller Bjarne Dollerup.

Bruger-feedback går galt 

Med sit Windows Vista-system lanceret i 2007 forklarer Bjarne Dollerup, at Microsoft tog munden for fuld af brugerfeedbacks.

Det skyldes blandt andet, at sikkerheden i styresystemet blev strammet lidt rigeligt med konstant tilbagevendende sikkerheds-dialogbokse og tung applikationsafvikling som nogle af de mindre hensigtsmæssige resultater.

"Vi hører tit, at folk ikke har brug for nye versioner af Windows hvert andet år, men rigtig mange har en masse ting, som de gerne vil have forbedret i den næste version af operativsystemet," siger Microsoft-manden om grunden til, at Vista blev lanceret.

Han erkender, at Vista-versionen introducerede for mange ændringer på én gang, da der stort ikke fandtes drivere til styresystemet og mange applikationer skulle skrives om for at kunne køre på Vista.

Med udviklingen af Windows 7 kunne Microsoft lukrere på sine brugerfeedbacks fra Vista-udrulningen, og derfor er version 7 også i spøg kaldt Windows Vista Service Pack 3.

Med Windows 8, hvor eksempelvis den velkendte startmenu er sløjfet med introduktionen til fordel for den stærkt omdiskuterede Metro-brugergrænseflade, har brugertests undervejs fået Microsoft til at overveje en fem minutters introduktionsvideo, fordi ændringerne denne gang er så radikale.

Brugerne kan ikke flytte bjerge

Bjarne Dollerup fortæller, at brugen af brugerfeedbacks er en balanceakt.

"Hvis vi udelukkende udviklede på baggrund af brugernes ønsker og feedback, så ville vi næppe kunne skubbe teknologien så langt, som Microsoft selv ønsker for hver eneste nye version af Windows. Sådan lidt firkantet sagt," fortæller Bjarne Dollerup.

"Derfor baserer vi udviklingen på en lang række kilder som analytikere, kunder, partnere og hardwareproducenter som Intel og AMD," fortsætter han.

Udviklingen med brugerfeedback er ifølge Bjarne Dollerup "en væsentlig udgift" og foregår med gensidige fortrolighedaftaler i fasen med alfa-tests. Samtidig siger han, at når først produktet er ude i en beta-version, så er der risiko for, at andre hugger ideerne.     

En anden udfordring er, at hovedparten af brugerfeedbacks i færdige Windows-udgiver først kan ses i den næste Windows-lancering, da patches og service-pakker oftest kun piller ved sikkerhedsmæssigt aspekter af styresystemet.

"Vi mener dog, at vi har en god balance mellem at få tidlig feedback fra brugere baseret på konceptepræsentationer  og alfa-tests i lukkede grupper og laboratorier samt bred feedback fra vores beta- og preview-programmer," slutter Bjarne Dollerup. 

Læs også: 
Windows og Windows Phone smelter sammen

Her er Microsofts første tablet-pc i eget navn: 'The Surface'

Læses lige nu

    Annonce

    Metroselskabet I/S

    Asset Information Manager and Data Steward

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Københavnsområdet

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job