Tysk firma vil sælge brugte softwarelicenser i Danmark

Gamle software-licenser kan omsættes til penge, hvis man sælger dem igen. Det er forretningskonceptet hos et tysk firma, der er ved at etablere sig i Danmark.

Artikel top billede

(Foto: Lene Sekjær)

Læs også:

Jo, du må godt sælge brugte softwarelicenser

7,5 millioner kroner.

Så mange penge mener det tyske firma Relicense AG at kunne trække ud af det danske marked næste år.

Det lyder måske ikke af meget, men bliver alligevel et interessant beløb, når man ser på, at det skal hentes på køb og salg af brugte softwarelicenser.

"Vi er nogenlunde oppe at køre i Danmark, og vi forventer at kunne ramme en omsætning på omkring en million euro næste år," siger Søren Molbech, der er ansvarlig for markedsføringen af Relicense AG i Danmark.

Store kunder

Det tyske licensfirma har i første omgang skrevet ud til almindelige forretninger, men har på nuværende tidspunkt allerede et par store kunder i kartoteket.

Og Søren Molbech er ikke i tvivl om, at der er et marked for køb og sælg af brugte softwarelicenser.

"Udover de penge, der er at spare ved køb af brugte licenser, så har virksomhederne nu også en mulighed for at forbedre deres bundlinje ved at sælge deres gamle licenser. Så det må være til gavn for både sælger og køber på markedet," siger Søren Molbech.

Office- og serverlicenser

De brugte licenser, som - alt efter version - sælges af Relicense AG med en rabat på mellem 50 og 70 procent, er ifølge Søren Molbech nemme at få fat på, da mange virksomheder ender med at havde dem liggende på hylderne eller på gamle, ubrugte pc'er.

Indtil videre har man fokuseret på opkøb af Office- og serverlicenser, men i bund og grund er det markedet, der bestemmer.

"Vi går efter business til business-markedet, så det er helt generelt. Det er simpelthen, hvad der er efterspurgt, og vi kan i princippet levere sidste nye version," fortæller Søren Molbech.

Derfor er det lovligt

Markedet for brugte licenser fik særlig opmærksomhed efter, at EU-domstolen i begyndelsen af juli slog fast, at det er fuldt ud lovligt at videresælge sine indkøbte softwarelicenser til andre virksomheder.

Og til trods for at Relicense AG allerede inden domsafsigelsen solgte brugte licenser, så skader dommen bestemt ikke licensmarkedet.

"Dommen betyder, at der nu er en konkret blåstempling af, at software generelt kan handles som et hvert andet item i en forretning," siger Søren Molbech

Relicense AG har hovedsæde i Tyskland, og har herudover allerede åbnet forretninger i andre europæiske lande som England, Holland, Belgien og Finland.

Læs også:

Jo, du må godt sælge brugte softwarelicenser

Annonceindlæg fra Context&

Når AI løber fra organisationen

Teknologien udvikler sig hurtigere end virksomhedernes struktur, processer og ledelse kan følge med.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

Jouni Salo

Renewtech ApS

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job