Læs også:
Kurt har kodet et system, der sætter verdens investorer til vægs
På Fondsbørsen er det it eller intet
Saxo Bank: Når lysets hastighed er begrænsningen
70 procent af de amerikanske aktiehandler foregår uden menneskelig indblanding via it-systemer, der køber og sælger.
I Danmark er procentsatsen omkring 40, men stigende mod amerikanske højder.
Den udvikling advares der nu imod.
Håndteres it-baseret aktiehandel ikke med omtanke, kan det ligefrem smadre vores økonomi, lyder kritikken.
Analysen kommer fra Klaus Æ. Mogensen, der er fremtidsforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning i København.
"Aktiehandel var engang med til at opbygge samfundet og økonomien. I dag er der mange eksempler på, at det handler om at score en gevinst på baggrund af en hurtig handel uden tanke for andet. Og teknologen har gjort det muligt," siger han til Computerworld.
"Der er støj i en aktiekurs, hvilket betyder, at en kurs bevæger sig op og ned i ryk i takt med, at den handles. Disse små udsving spekuleres der i. På millisekunder handles aktien, og derved kan der scores en indtægt," forklarer Klaus Æ. Mogensen.
Denne type handler har ifølge ham ingen samfundsmæssig interesse, tværtimod.
"De algoritmer, der handles efter, ligner hinanden for meget. Derfor bliver det hele kogt ned til en kamp på hastighed og med chance for panik-lignende tilstande, fordi alle handler ens, og der derfor opstår selvforstærkende svingninger, der kan give meget store udsving i kurserne."
"Et traditionelt syn på aktiehandel handler om en vurdering af, hvorvidt en virksomhed har potentiale til at vokse. Herefter handles for et beløb, der over tid vokser."
De lynhurtige handler opnår gevinsten ved ganske små udsving og ikke reel vækst.
"Så kommer det udelukkende til at handle om, hvor hurtigt man kan få adgang til børsen," siger han.
Så dyrt kan det blive, når det går helt galt
Han peger på flere konkrete sager, hvor it-systemerne er løbet løbsk og har handlet helt skævt.
Det mest kendte eksempel er nok The Flash Crash, der fandt sted den 6. maj 2010.
Her faldt S&P 500, der er et aktieindeks over 500 store amerikanske virksomheder, med 862 milliarder dollars på bare 20 minutter.
Fire en halv billioner kroner forsvandt således hurtigere, end dug forsvinder for solen på en forårsmorgen.
Panik og algoritmer fik overtaget og startede en nedadgående kurve, der virkede som en sten på vej mod havbunden.
Begrundelsen for nedturen er, at en række firmaer lagde alt for store salgsordrer ind i it-systemerne, og derfor begyndte computerne helt automatisk at trække sig ud af markedet.
Og det er netop en af de ting, Klaus Æ. Mogensen peger på som ødelæggende for økonomien.
"Ved at lægge ordre ind i systemerne kan man manipulere kurserne og derved selv skabe sig et overskud."
Lignende sager om it-systemer, der sender aktier på nedtur, dukker op med jævne mellemrum.
Læg afgift på handlerne For at komme problemet til livs mener Klaus Æ. Mogensen, at der skal lægges nogle begrænsninger ind i forbindelse med aktiehandler.
Der er allerede opstillet nogle forhindringer på børserne.
"I dag kan automatiske salgsordrer stoppes, hvis markedet falder meget voldsomt, meget hurtigt, og man kan eksempelvis heller ikke spamme systemerne med ordre," fortæller Bjørn Sibbern, der er administrerende direktør på Københavns Fondsbørs.
Københavns Fondsbørs it-system er nemlig blevet fyldt med sladrehanke, der fortæller om brugernes gøren og laden.
"Vi kan hele afspille handelsdagen ned til hver enkelt ordre og dermed overvåge handelsmedlemmernes aktivitet på markedet.
Overholder de ikke vores regler, kan vi straffe med enten påtaler eller bøder," siger Bjørn Sibbern.
Klaus Æ. Mogensen peger dog på endnu flere reguleringer.
"En afgift på den enkelte transaktion har været på tale i Danmark og EU. Den vil være med til at reducere de små gevinster, der er, ved de hurtige handler," siger han og fortsætter:
"Et andet problem er, at man kan opnå gevinster på helt ned til sjette decimal. Hvis overskuddet bliver betegnet pr hele dollar eller krone vil det også lægge en dæmper på lysten til lyn-handler."
Klaus Æ. Mogensen er dog ikke kun kritisk overfor it-baseret aktiehandel.
Hvis der er en langsigtet horisont, kan teknologien være med til at stabilisere markederne og eksempelvis give en bedre værdifastsættelse af virksomhederne, der handles på børserne, vurderer han.
Læs også:
Kurt har kodet et system, der sætter verdens investorer til vægs
