Så vild kan fremtidens iPhone blive

At kigge nærmere på Apples patenter kan ifølge en ny rapport være en måde at skue ind i iPhonens fremtid.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Forestil dig en smartphone, der kan holde sig kørende, selvom der går flere uger mellem opladningerne.

Apple har patent på et brændselscelle-system til mobile computere, som ifølge en ny rapport fra Thomson Reuters (pdf) muligvis vil komme til at spille en rolle i fremtidige versioner af selskabets iPhone. Apple søgte dette brændselscelle-patent i august 2010.

En anden smartphone-teknologi, som kan være på vej fra Apple, handler om nye måder at interagere med tekst, beskrives det i rapporten af analytiker Bob Stembridge fra Thomson Reuters.

Berøre ord på skærmen

Et patent, som Apple søgte i januar 2010, beskriver en teknologi, der gør det muligt for brugere af smartphones at berøre et ord på skærmen.

Derved kan man eksempelvis få vist et billede af, hvad ordet dækker over, hvilket kan hjælpe brugeren til at forstå et ords betydning.

Apple vil efter planen i dag, onsdag, introducere sin femte version af iPhone.

Brændselscelle-patentet fremstår for Stembridge som med et særligt potentiale i mobiltelefon-industrien.

Bilproducenter har udforsket anvendelsen af brændselsceller i elbiler, men "det er noget af en udfordring at implementere denne teknologi i en størrelsesorden, der passer til iPod eller iPhone," bemærker han.

Tekstbaseret Siri

Det andet patent på touch-baseret link mellem tekst og andre medier kan ifølge Stembridge bruges til adskillige uddannelsesmæssige formål.

Stembridge synes, at Apple i dette patent lader til at beskrive en form for tekst-baseret Siri-lignende teknologi.

At kigge på Apples patenter kan ifølge Stembridge være en måde at skue ind i fremtiden for Apples iPhone.

"Hvis en virksomhed tager sig tid til at udfylde en patentansøgning til en teknologi, må man gå ud fra, at der i det mindste er en vis interesse i også at udvikle denne teknologi," tilføjer han.

Læs også:

iPhone 5: Se alle billederne af verdens tyndeste smartphone.

Ny iPhone 5 virker ikke på dansk 4G-netværk.

iPad 3: Derfor gider Apple ikke være innovativ.

Apple tager patent på nyt fantastisk iPad-cover.

Android og iOS: Det er slut med den vilde udvikling.

Så vildt mange patentansøgninger har Apple indleveret

Stembridges rapport beskriver også, hvordan Apple har forsvaret sine patenter meget aggressivt de seneste år.

Apple har siden 2007 indgivet cirka 1.200 mobilrelaterede patentansøgninger heriblandt 416 relaterede til smartphones, 279 relateret til mobilkamera, 232 relateret til brugergrænseflade og 149 relateret til skærm.

Før 2007 havde Apple kun søgt 17 mobilpatenter.

Fra 2008 og frem til juli i år har Apple været involveret i 479 patentrelaterede søgsmål herunder 263 som sagsøgte, 120 som stiller af modkrav og 51 som sagsøger.

Alene i 2011 var selskabet indblandet i cirka 150 søgsmål.

I år har selskabet indtil videre anlagt 19 patentsager i forhold til 12 hvert år i både 2010 og 2011, og under fem hvert år mellem 2007 og 2009.

Det er ifølge Stembridge ikke sandsynligt, at der er nogen mindskning af "patentkrigene" mellem Apple og adskillige andre producenter lige om hjørnet.

Et "ultra-konkurrencepræget miljø vil fortsat give brændstof til IP-relaterede (intellectual property eller på dansk: immaterialret, red.) sagsanlæg i en overskuelig fremtid," skriver han i rapporten.

Læs også:

iPhone 5: Se alle billederne af verdens tyndeste smartphone.

Ny iPhone 5 virker ikke på dansk 4G-netværk.

iPad 3: Derfor gider Apple ikke være innovativ.

Apple tager patent på nyt fantastisk iPad-cover.

Android og iOS: Det er slut med den vilde udvikling.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S