Læs også:
Google betaler millioner for privacy-krænkelser
Datatilsyn langer ud efter EU's cookie-regler
Den danske it-advokat Martin von Haller Grønbæk forstår ikke folks frygt for privatlivets fred, når det kommer til at dele data med andre på internettet.
Han synes, at frygten er decideret overdrevet og ude af proportioner med den reelle fare ved datadeling.
Det kom frem på sidste uges Internet Governance Forum-konference, hvor Martin von Haller Grønbæk sad med i et panel for at diskutere fremtidens forretningsmodeller og dataudlevering på internettet.
Martin von Haller Grønbæk fra advokfirmaet BvHD foreslår eksempelvis, at man skal have råderet over sine sundhedsdata og have mulighed for at uploade alle disse sundhedsdata på nettet med den tanke in mente, at nogen kan indsamle disse data, analysere dem og eventuelt dukke op med en kur til eventuelle sygdomme.
"Jeg kan godt leve med, at min nabo ved, hvis jeg eventuelt får kræft, hvis bare mine data potentielt set kan være med til at redde mit liv," siger Martin von Haller Grønbæk til Computerworld efter sin optræden i en paneldebat med blandt andre flere repræsentanter fra kulturminister Uffe Elbæks (R) unge rådgivningspanel.
"Privacy er en af de sidste bastioner på nettet, der står for fald. Og hvis alle holder deres kort tæt til kroppen, så vil vi jo ikke få noget værdi ud af hinanden online," fortsætter it-advokaten og peger på, at personlige data kan blive en handelsvare på linje med alle andre varer.
"Datadeling er naturligvis ikke sort og hvidt, og vi skal selvfølgelig finde et rigtigt leje, og det skal selvfølgelig være en privatsag, hvor meget man ønsker at dele," siger han.
Åben licensform
Martin von Haller Grønbæk har blandt andet en aktiv fortid i open source-bevægelsen, og han sidder i dag som formand for Foreningen for open source-leverandører i Danmark.
Han peger på, at personlige data som eksempelvis sundhedsdata, indkøbsvaner og private billeder ofte burde kunne anvendes under Creative Commons-licensen, der svarer til en open source-licens blot for indhold og data.
Samtidigt understreger it-advokaten, at potentialet ved indsamling og anvendelse af såkaldte 'big data' er enormt inden for sundhedsvæsenet, forskning og forretningsudvikling.
Det gælder i Martin von Haller Grønbæks optik ikke kun for de store globale virksomheder, men også i høj grad for små innovative danske virksomheder, som kan få fingrene i og processere disse data, så der kommer meningsfyldte analyser og senere produkter ud af dem.
Facebook gør det allerede
Et eksempel på dette er Facebooks indsamling af personlige data, som de fleste brugere gladelig indtaster om sig selv ved oprettelsen af en profil, der senere bruges til at målrette personaliserede reklamer mod Facebook-brugerne.
Den slags data bliver blandt andet høstet via folks profiler, hvor er der er billeder af selvsamme folk i måske mindre heldige sammenhænge.
Derfor kan personlige data føre til et bedre samfund
Til gengæld er Facebook gratis at benytte i lighed med en anden stor dataindsamler, Googles, kontortjenester.
"Hvis jeg skulle ansætte en ny advokatfuldmægtig, så generer det ikke mig, at vedkommende har ligget og kastet op på Ibiza på Facebook. Det er jo bare en del af det at være menneske at gennemgå den slags i sin ungdom," forklarer Martin von Haller Grønbæk.
Han forklarer, at personlige data kan føre til et bedre samfund.
Forbedringen gælder alt fra læringsmidler og til en bedre hospitalsservice, hvis myndigheder og virksomheder kunne få lov til at stikke næsen ned i vores data.
"Når vi selv er med til at dele ud, så får vi jo også bedre kontrol med vores data. Ja, offentliggørelsen af visse datasæt vil kunne føre til misbrug af visse producenter, men så må vi bare lave markedsføringsregler, der beskytter forbrugerne," lyder forslaget fra Martin von Haller Grønbæk.
Åbne unge
Forslaget lader ikke til at afskrække de unge.
I hvert fald ikke de unge fra Kulturministeriets unge-panel, der deltog i debatten med Martin von Haller Grønbæk.
Her var stemningen, at unge i dag snildt kan navigere rundt i, hvilke informationer de ønsker at dele med andre.
"I dag er mange unges Facebook-profil kun 90 procent af sandheden, resten er et image, som vi ønsker at skabe," siger Niklas Stephenson fra kulturministerens unge rådgivningspanel.
Får bedre tilbud
Han bakkes op af en anden ung fra panelet, Andreas Gorth Clausen:
"Jeg deler gerne mange data om mig selv, og jeg har aldrig fået så mange gode tilbud, som jeg får nu," forklarer han og indskyder samtidigt, at han har oprettet en særskilt "spam-mailadresse" til de mange tilbud, som han efter nogle dage, uger og måneder kan sidde og shoppe rundt i.
"Forleden blev jeg ringet op af (engrosvarehuset, red.) Metro, der kunne se i sine data, at jeg ikke havde handlet der i et år. Samtidig fik jeg at vide, at hvis jeg handlede der inden for et år, så fik jeg 20 procent rabat," eksemplificerer han sit udsagn med.
Mulighed for at overvåge overvågerne
En af de andre unge fra kulturministeriets unge-panel, Ditte Marie Thiemer Johansen erklærer sig enig.
Men hun efterlyser også mere gennemsigtighed med, hvordan ens data bliver brugt af virksomheder og myndigheder.
"Jeg har svært ved at finde informationer om, hvordan jeg beskytter mig selv og mine data. Når min læge vil have informationer, så bliver der spurgt. Når overvågerne vil have mine informationer, så overvåger de bare," forklarer hun.
