Omstridt ESDH-klub mørklægger papirer

94 myndigheder er gået sammen i et udbud via en brugerklub, der med en juridisk manøvre kryber sig udenom lov om åbenhed i forvaltningen.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Læs også:

Omstridt ESDH-klub meldt til Konkurrencestyrelsen

It-kæmpe klager over stærkt udskældt esdh-udbud

Et normalt demokratisk princip er åbenhed i forvaltningen - herunder mulighed for at borgerne og offentligheden kan få indsigt i, hvordan skattekronerne forvaltes af landets embedsmænd.

Derfor findes både en offentlighedslov og forvaltningslov, der giver juridisk ret til indsigt i papirer og diverse oplysninger hos offentlige myndigheder.

Men en stærkt omstridt ESDH-brugerklub, der er blevet meldt til Konkurrencestyrelsen for at give ulovlig statsstøtte til et firma, og som står bag et kontroversielt udbud med 94 myndigheder bag, som der nu også er blevet klaget over, befinder sig et sted i loven, som reelt kan betegnes som lukket land.

I hvert fald nægter klubben pure at give Computerworld indsigt i en stribe dokumenter, som kan belyse brugerklubbens gøren og laden.

Se hele anmodningen om aktindsigt på næste side.

Afvisningen om indsigt er klokkeklar fra brugerklubbens formand, Helle Berg, fra SBSYS:

"Vi har været og vil naturligvis fortsat gerne være behjælpelige overfor din dækning af Brugerklubben SBSYS og udbudssagen."

"Men som jeg allerede har nævnt for dig, er brugerklubben en forening, som jo er stiftet på privatretligt grundlag og er dermed en selvstændig juridisk enhed," skriver hun i en mail til Computerworld.

Hensynet til medlemmer

"SBSYS er derfor ikke omfattet af offentlighedslovens regler om aktindsigt, og på den baggrund kan vi naturligvis ikke forsvare overfor vores medlemmer at agere i forhold til andet," hedder det i hendes begrundelse.

Computerworld har bedt om en klagevejledning, men klubbens formand Helle Berg, der også er digitaliseringschef i Struer Kommune henviser igen til at foreningen er "en selvstændig juridisk enhed stiftet på privatretligt grundlag".

"Foreningen er derfor ikke omfattet af offentlighedslovens regler om aktindsigt, hvorfor afslag på aktindsigt heller ikke kan påklages til andre myndigheder."

"En klagevejledning findes således af gode grunde ikke, hvorfor jeg ikke har mulighed for at hjælpe dig yderligere end at henvise til vores vedtægter, der ligger på hjemmesiden," lyder det fra hende.

Computerworld har siden bedt om aktindsigt i de tilsvarende dokumenter fra brugerklubben, som måtte være tilgået Struer Kommune, hvor formanden for den private forening altså har arbejdsplads.

Ikke sagsbehandlet hos medlemmer

Men heller ikke her er der noget at hente.

Helle Berg afviser anmodningen med henvisning til offentlighedslovens § 4, der angiver, at retten til aktindsigt alene omfatter "dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed."

"Medlemmer eller potentielle medlemmer af Brugerklubben SBSYS vil således kun være forpligtede til at give aktindsigt i dokumenter vedrørende Brugerklubben eller SBSYS i det omfang, hvor disse dokumenter har været undergivet en administrativ sagsbehandling hos den pågældende kommune m.v., herunder for eksempel dokumenter som vedrører medlemsorganisationens egen anskaffelse af ESDH-systemet SBSYS."

Konklusionen er således klar omkring dokumenterne, der beskrives på næste side, og som ville kaste lys over den private forenings virke:

"Da dokumenterne, du har anmodet om, ikke har været undergivet en administrativ sagsbehandling hos Struer Kommune, kan vi ikke imødekomme din anmodning," hedder det i afgørelsen fra Struer Kommune.

Hele anmodningen om aktindsigt

Herunder findes Computerworlds anmodning om aktindsigt.

Aktindsigt

Computerworld ønsker at belyse en række forhold om - det af nogle leverandører kritiseret offentlige samarbejde - SBSYS.

Derfor søger vi hermed aktindsigt i en stribe oplysninger:

Vi søger konkret aktindsigt i følgende:

1) Hvor mange penge har SBSYS-klubben brugt på ekstern juridisk bistand i forbindelse med udbuddet.

2) Omkring selve udbuddet søger vi indsigt i alle afgivne bud.

3) Vi søger ligeledes indsigt i skrivelser fra leverandører, der eventuelt afviser at byde.

4) Samtidig ønsker vi indsigt i eventuelle klager, skrivelser fra leverandører, eller lignende op til udbuddet. Også fra leverandører der ikke måtte være blevet prækvalificeret efterfølgende.

5) Vi ønsker indsigt i journallisten for udbuddet. Herunder en oversigt over journalliserede dokumenter i den måned ekstra man brugte på at vurdere de indkomne bud.

6) Vi søger indsigt i beslutningsreferater fra generalforsamlinger de sidste to år.

7) Vi søger aktindsigt i Strategisk Forums orientering om igangværende projekter til medlemmerme afsendt de sidste to år.

8) Vi søger aktindsigt i mødereferater fra møder i Forretningsudvalget afholdt de sidste to år.

9) Endelig søger vi aktindsigt årsrapporterne for klubben de sidste to år.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Sikkerhed | Online

Cyber Briefing: Fra identity-angreb til sikker genopretning

Identity-angreb rammer virksomhedens kontrolplan først. Få konkrete råd til at beskytte og gendanne AD og Entra ID, validere recovery og styrke cyberresiliensen. Deltag og lær hvordan du kan sikre hurtigere vej tilbage efter et angreb.

Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job