Artikel top billede

Her er din hverdag i fremtidens it-afdeling

It-chefer og it-afdelinger går en ny og anderledes tid i møde. It-organisationens rolle i virksomheden er under voldsom forandring.

Læs også:

Den gamle it-chef uddør: Her er den nye

Danske CIO'er nægter: Derfor vil vi ikke være driftsslaver

Derfor står CIO'en snart til at blive sat på porten

En it-chef er ikke længere bare en it-chef: Det kan være alt fra den strategisk tænkende CIO, til den klassiske it-chef, der af og til kigger ind i serverrummet, til it-chefen, der bærer alle kasketter og både klarer drift, support og indkøb.

Uanset hvilken type du er, så er rollen under forandring, ligesom it-afdelingens funktion i det hele taget redefineres i disse år.

Analysefirmaet Gartner, der blandt rådgiver it-ledere, har publiceret et bud på, hvordan fremtidens it-chef og it-organisation kommer til at se ud.

"Vi er vidne til en ny generation af it-chefer, der ikke i så høj grad sigter efter at "køre" it som på at sikre, at virksomheden opnår strategisk værdi ved at anvende teknologi," udtaler analytiker John Mahoney.

Gartner mener, at vi inden for de kommende fem år for alvor vil se denne form for it-chef blive den dominerende.

Gartner sætter samtidig ord på fire scenarier for, hvordan it-afdelingen kommer til at spille sammen med resten af organisationen i fremtiden.

1) En global service-leverandør

Et bud er, at it-afdelingen bliver en udvidet form for enhed i organisationen, der kører som en decideret virksomhed og leverer it-services og processer til moderselskabet.

Gartner skriver, at it-afdelingen i dette scenarie vil fokusere forretnings-værdi, tænke i marketing og udnytte sin interne position til at kunne levere konkurrencedygtige tjenester.

2) It som motoren

Denne form for it-organisation leverer også it-løsninger til konkurrencedygtige priser. Der vil være en høj grad af fokus på at følge med markeds- og teknologi-udviklingen, på at optimere, arbejde med sourcing, leverandørstyring og økonomistyring.

"Den leverer hele tiden omkostnings-forbedringer, er på udkig efter måder at levere mere for mindre på, og er meget lydhør over for ændrede forretnings-behov," Gartner.

De to sidste scenarier

3) It er forretningen

Der findes også scenarier, hvor man ikke kan adskille it og forretningen, fordi it i høj grad er produktet.

I denne type virksomheder vil forretningen være bygget op omkring data, og it-organisationen innoverer snarere end blot understøtter de services, der findes.

4) Alle ejer it

I dette scenarie er fokus i højere grad på informationer og data end på teknologi, og det er i høj grad brugerne selv, der tager, hvad de ønsker og har brug for.

"Meget modne virksomhed tager denne anderledes model til sig på grund af potentialet for samarbejde og innovation," skriver Gartner.

Kritikerne af denne model vil frygte anarki, mens tilhængerne vil fokusere på de kreative muligheder. Gartner peger på, at modellen passer bedst i ikke-traditionelle situationer, eksempelvis inden for forskning og udvikling.

Gartners pointe er, at it-cheferne kommer til at spille en helt afgørende rolle i forhold til at identificere den rolle, som it-organisationen skal spille i fremtiden. Det er også it-chefen der skal sikre, at de vigtige interessenter er involverede i processen og bakker op om den.

Når it-chefen kender svaret på it-afdelingens fremtid, kender han/hun også svaret på sin egen fremtid.

Læs også:

Den gamle it-chef uddør: Her er den nye

Danske CIO'er nægter: Derfor vil vi ikke være driftsslaver

Derfor står CIO'en snart til at blive sat på porten




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere