ANNONCE:
Indholdsfortegnelse:
En analytiker fra analysehuset Gartner vurderer dog, at den største bekymring ikke bør være, om dataene kompromitteres i skyen, men derimod at der kan forekomme cloud-udfald i forbindelse med eksempelvis it-nedbrud eller strømsvigt, der kan føre til tab af data.
Der er ifølge cloud-sikkerhedsanalytiker Jay Heiser fra Gartner den udbredte opfattelse, at den væsentligste risiko ved at anvende cloud er, at følsomme data kan blive lækket.
Men det har man ikke set meget af, påpeger han.
Sony fik kompromitteret oplysninger om et potentielt tocifret antal millioner af kunder i 2011 i forbindelse med selskabets brug af cloud, ligesom der har været en håndfuld andre brud på sikkerheden, hvor personhenførbare oplysninger er blevet lækket fra skyen.
Dårlige til at håndtere udfald
Men udfald af cloud-tjenester og deraf følgende tab af data er mere almindeligt og det er desuden noget, mange virksomheder er dårligt forberedt til at håndtere.
Se blot på nogle af de større udfald, der er sket de sidste få år. Den førende cloud-leverandør Amazon Web Services har oplevet tre store udfald de sidste to år.
Efter et udfald i april 2011 af 2011 Elastic Compute Cloud (EC2) gik visse data uopretteligt tabt, fortæller Heiser.
Og i 2010 mistede Evernote 6.000 kunders data, mens Carbonite i 2009 mistede en del af sine kunders backup, fortæller han.
Opgradering fører til udfald
Mange af disse hændelser sker på grund af fejl i forbindelse med opgradering af systemer, påpeger han.
Amazon forklarede for eksempel sit seneste udfald med, at der var ved at blive installeret nyt hardware i datacenteret.
Det udfald resulterede i, at Reddit, Imgur og andre populære websteder var nede, og Amazon Web Services gav efter hændelsen rabat til de ramte virksomheder.
Fortsættes ...



