Regeringer vil blokere nye internet-domæner

Mange virksomheder har søgt om at få et top-domæne, men en del af navnene er nu landet på den sorte liste. Ét land har klaget over et overraskende stort antal domænenavne.

Artikel top billede

Tilbage i januar kunne ComON fortælle, at man nu kan få sit eget TLD (Top-Level Domain) som f.eks. .cph eller .lego. Det koster mere end en million kroner at ansøge om et domæne, så det er stort set kun virksomheder, der har råd til at søge. Pengene skal betales, hvad enten man får navnet eller ej. I juni blev hele listen med næsten 2.000 ansøgninger frigivet.

Men domæne-organisationen ICANN har samtidig indført en mulighed for, at nationale regeringer kan blokere de nye domænenavne. Inden tidsfristens udløb er der modtaget 280 af de såkaldte Early Warning beskeder fra regeringer, som indikerer, at man vil protestere mod et domæne. Hele den komplette liste kan ses her.

Nu kunne man tro, at det er diktatur-stater eller lande med streng internet-censur, der har indsendt flest klager. Men den store overraskelse er, at det er Australien, der ligger i spidsen. Næsten halvdelen af alle klagerne kommer nemlig fra den australske regering.

Her er man blandt andet utilfreds med domænerne .capital, .city, .tax, .phone og . search. I Australien mener man heller ikke, at Amazon skal have lov til at sætte sig på .store eller .song, og landet har protesteret mod at Goodyear eller Bridgestone kan få .tire.

Der er også mange protester mod geografiske domænenavne. Egypten og Burkina Faso har klaget over .africa, og Indien protesteret mod .indians, mens Sydafrika ikke vil tillade .zulu.

Et hotelfirma har ansøgt om det mytiske navn Shangrila, men her er det Kina, der protesterer.

Chile vil ikke tillade, at et privat selskab registrerer .patagonia, og de Forenede Arabiske Emirater er utilfredse med .islam og .halal. USA vil ikke acceptere, at en virksomhed registrerer .navy og .airforce.

Men der er også mange klager over helt generiske navne som .book, .movie, .search og .watches.

En Early Warning er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det pågældende domænenavn automatisk bliver afvist. De enkelte regeringer skal stadig indsende en formel klage senere i processen.

Flere ansøgninger fra Danmark

Blandt de danske ansøgere er FL Smidth, der har søgt om .fls og .flsmidth, One.com, som ønsker at registrere .icu og .one, LEGO, som vil sikre sig .lego, og Lundbeck, som også vil bruge sit navn .lundbeck.

Desuden er danske Global Top Level og One.com med i kampen om .now, Rockwool vil gerne bruge .rockwool og Saxo Bank har søgt om .saxo.

Den danske regering er ikke på listen over de lande, der har indsendt en Early Warning.

De nye TLD'er kan gøre det lettere at surfe på nettet fra mobile enheder, fordi adresserne bliver kortere, og dermed slipper man for at skulle taste en lang adresse på skærmtastaturet.

Et tænkt eksempel kunne være, at www.canon.com/products bliver til products.canon. Det japanske kamerafirma er også blandt dem, der har søgt om at få sit eget TLD.

Firmaet Top Level Domain Holdings har brugt næsten 100 millioner kroner på at søge om 92 nye domæner som .hotel, .cricket, .london og .music.

Et selskab i Dubai, Directi, har søgt om 31 "mass market" TLD'er som .law, .bank og .baby.

Næsten halvdelen af internet-trafikken stadig går til websteder i .com-domænet. Det var en af de første TLD'er, der blev skabt tilbage i 1984 til kommercielt indhold. I de sidste 28 år er der kun kommet 14 nye TLD'er. Men ser det altså ud til, at der kommer mange hundrede nye top-domæner.

Domæner kan ende på auktion

ICANN vil tage stilling til ansøgningerne inden udgangen af året, og de første nye domæner kan blive aktive i begyndelsen af 2013.

Hvis to eller flere parter har søgt om det samme TLD, starter en vurderingsproces, hvor "fællesskabs-baserede" ansøgninger har højere vægt end ansøgninger fra enkeltstående virksomheder. Så brancheforeninger og andre kendte organisationer har altså større chance for at få et TLD end selskaber.

I de tilfælde, hvor flere virksomheder ønsker det samme TLD, får de 60 dage til at forhandle sig frem til en indbyrdes løsning. Herefter bliver TLD'en solgt på en auktion, hvor alle kan byde, og pengene går til velgørenhed.

Mange af TLD'erne har to eller flere ansøgere. Et eksempel er .art, hvor der er hele 10 ansøgere, eller .shop, hvor Amazon skal slås om navnet med ni andre håbefulde ansøgere.

Men reglerne hos ICANN betyder altså, at regeringerne kan blokere for de domæner, der konflikter med nationale interesser.

Metroselskabet I/S

Senior IT Help Desk Specialist

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Client Partner - Manufacturing (M&LS)

Midtjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger teknisk specialist/IT-tekniker

Københavnsområdet

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job