Dansk stor-region hyrer ny it-topchef: Skal styre 15.000 brugere

Den ledige stilling som it-chef for Region Nordjylland er nu blevet besat. Kandidaten får ansvaret for et budget på 175 millioner og en investeringspulje på 40 millioner.

Artikel top billede

Læs også:
Drastisk spor-skifte: Dansk top-CIO får nyt job

Stillingen som it-chef for Region Nordjylland er blevet besat.

Valget er faldet på Claus Wegener Kofoed, der kommer fra en stilling som it-direktør i Energinet.dk.

Og der bliver noget at se til i det nordjyske.

Som ny it-chef bliver Claus Wegener Kofoed ansvarlig for et samlet it-driftsbudget på 176 millioner kroner og en it-investeringspulje på 40 millioner.

Herudover skal han stå i spidsen for 150 medarbejdere, fire kontorchefer, 15.000 brugere og 800 servere, der er konsolideret i to datacentre.

Hans forgænger, Lise Marcher, er i øvrigt netop tiltrådt som ny it-direktør på Aalborg Universitet.

Sundhed og digitalisering

To af hjørnestenene i Claus Wegener Kofoeds vej til succes i jobbet handler om, at han i de kommende år skal leve op til forventninger om øget produktivitet i sundhedsvæsenet og øget digitalisering af arbejdsgange.

Men Region Nordjylland har naturligvis tillid til den nye mand i spidsen.

"Vi ser frem til, at Claus (Wegener Kofoeds, red.) vil stå i spidsen for, at Region Nordjyllands it-afdeling kan fortsætte professionalismen, samarbejdet og de gode takter og resultater, der er leveret indtil nu. Det gælder både internt i samarbejdet med særligt sygehusene, men også eksternt ikke mindst i samarbejdet med de andre regioner i Regionernes Sundheds-IT organisation," siger direktør i Region Nordjylland, Dorte Stigaard.

Den nye it-chef glæder sig ligeledes til at komme i gang med hverdagen.

"Regionen viser, at den vil it, hvilket for mig er en væsentlig forudsætning for at søge stillingen - der er lagt handling bag ordene," siger Claus Wegener Kofoed.

Han tiltræder stillingen 1. januar 2013

Claus Wegener Kofoed er 55 år og bor i Beder ved Århus sammen med sin kone og tre børn.

Læs også:
Drastisk spor-skifte: Dansk top-CIO får nyt job

Annonceindlæg fra Barco

De vigtigste samarbejdstrends, som enhver IT-leder bør holde øje med

I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.

Navnenyt fra it-Danmark

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job