IBM: Din næste computer kan lugte og smage

I løbet af fem år er der udviklet computere, som kan se, lugte, smage, føle og høre. Det forudsiger IBM.

Artikel top billede

IBM har netop frigivet sin årlige prognose med fem teknologier, der kommer til at præge de næste fem år - også kaldet "5 in 5". Denne gang har IBM valgt at fokusere på kognitive systemer. Det forudsiges, at fremtidens computere vil have kunstigt syn, lugtesans, smagsløg, føleapparat og hørelse.

Det skal bane vejen for en ny generation af computere, som er i stand til at lære og reagere på deres omgivelser. De vil have en forståelse af verden, som den virkelig er. De vil hjælpe os med at tænke, men ikke tænke for os, mener IBM.

Du vil være i stand til at røre ting gennem din telefon, lyder en af prognoserne. Inden for de næste fem år kan du røre ved det, du køber online. Du kan mærke stoffet, overfladen, føle materialet på telefonens overflade. Den nødvendige teknologi findes allerede - det kaldes også haptisk feedback.

Det er allerede muligt at skabe en fysisk oplevelse med vibrationer i mobile enheder, men fremover kan telefonen styre det så præcist, at man kan simulere næsten alle materialer.

Nu skal computeren forstå hvad den ser

Kunstigt syn er en anden af de nye teknologier. De fleste smartphones og tablet-pc'er er allerede udstyret med kamera-sensorer, og computeren bliver hele tiden bedre til at genkende ansigter og objekter på billeder. IBM forudsiger, at computerne fremover vil være i stand til at forstå indholdet af billederne. Det kan f.eks. bruges til at analysere røntgen-fotos og lede efter mistænkelige tegn.

IBM fortæller, at der bliver taget 500 milliarder billeder om året. Det er 78 billeder for hvert menneske.

Det bliver også muligt at gennemføre realtime-analyse af billedstrømmen på sociale netværk, som f.eks. kunne bruges til at koordinere indsatsen i en katastrofe-situation, mener IBM.

Den tredje sans, som computeren skal lære, er hørelsen. IBM forudsiger, at fremtidens smartphone kan fortælle dig, hvorfor din baby græder, eller hvad hunden gøen betyder. Forskerne har allerede taget patent på en teknologi, der analyserer forskellige baby-lyde og forsøger at finde frem til barnets tilstand.

En anden mulighed er at integrere mikrofon-sensorer i vores omgivelser, som indsamler oplysninger og bruger dem til at analysere trafiksituationen, vejret eller noget helt andet. IBM vil også konvertere lyde i frekvenser, som ikke kan høres med det menneskelige øre, til lyde som vi kan faktisk kan forstå.

Computeren som mester-kok

Så er der smagssansen. Det lyder måske mærkeligt, at computeren skal kunne smage, men IBM forudsiger, at computeren kan analysere madens molekylære struktur og udvikle helt nye og meget velsmagende opskrifter.

Her skulle det muligt at finde den optimale kombination mellem sund kost og lækker mad - også for allergikere, vegetarer eller andre med specielle behov.

Sidst, men ikke mindst, skal computeren også blive bedre til at lugte. I løbet af de næste år vil små sensorer i din telefon eller computer registrere, om du har fanget en forkølelse eller en anden sygdom. Ved at analysere din ånde kan man opdage en lang række sundhedsproblemer.

Med hvert eneste åndedræt udsender du tusindvis af molekyler, som indeholder masser af oplysninger om din fysiske tilstand på et givent tidspunkt.

Det kan sammenlignes med en alkoholtest - men her leder man blot efter andet end alkohol i din ånde.

IBM fremhæver også, at fremtidens kognitive computere skal trænes og ikke programmeres. Big Blue har allerede sendt sin egen Watson-supercomputer på skolebænken for at lære medicin. Fremover skal den hjælpe læger med at stille vanskelige diagnoser.

Annonceindlæg tema

Identity & Access Management er blevet rygraden i digital sikkerhed

Denne side indeholder artikler med forskellige perspektiver på Identity & Access Management i private og offentlige organisationer. Artiklerne behandler aktuelle IAM-emner og leveres af producenter, rådgivere og implementeringspartnere.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect