Guide: Sådan får du din pc i topform

Er din pc blevet uforklarligt langsom? Så er det på tide med en hovedrengøring, der kan forbedre ydeevnen mærkbart.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Nogle gange kan det føles som en umulig opgave at sørge for, at ens pc kører, som den skal.

Windows er tilbøjelig til at opsamle alle mulige former for skrammel, som tiden går.

Det kan ende med at gøre pc'en mærkbart langsommere eller i særligt alvorlige tilfælde nærmest gøre systemet ubrugeligt.

Ligegyldigt hvor påpasselig man er, er det stort set umuligt at forhindre, at der efterlades skrotfiler, for eksempel fordi programmer og opdateringer ikke rydder ordentligt op efter sig.

Med jævnlig vedligeholdelse og en lille indsats er det dog muligt at holde Windows nogenlunde opryddet, så ydeevnen forbliver i top.

Nogle af de ting, vi her kommer ind på, vil måske være velkendte for de mere it-kyndige Windows-brugere, men de følgende råd vil være ret nyttige for den almindelige bruger.

Følger du disse råd, vil du kunne holde dit system opryddet, opdateret og bedre beskyttet mod potentielle trusler.

Opdatér, opdatér, opdatér

Der opdages hele tiden nye sårbarheder i Windows og i mange af de mest udbredte programmer.

For at mindske risikoen for, at dit system kompromitteres, er det vigtigt, at du holder dit styresystem og alle dine installerede programmer opdateret.

Hvis Windows ikke i forvejen er indstillet til automatisk at installere nye opdateringer, så gør det med det samme ved at åbne Kontrolpanel og gå ind i System og sikkerhed.

Her klikker du på Windows Update og vælger Skift indstillinger blandt mulighederne i venstre side.

Hvis du af en eller anden grund ønsker kun at søge efter opdateringer manuelt, så husk at gøre det hver uge.

Microsoft udsender de fleste opdateringer anden tirsdag i hver måned, men hvis der opdages en tilstrækkelig alvorlig sårbarhed, vil Microsoft udsende en rettelse, så snart den er klar.

Det er også vigtigt at holde sin sikkerhedssoftware opdateret, så det digitale forsvar er så effektivt som muligt.

Antivirusprogrammer og anden sikkerhedssoftware opdateres som regel automatisk mindst én gang dagligt (nogle søger efter opdateringer hver time), men hvis der er opstået et problem (eller hvis dit system allerede er inficeret), kan denne automatiske opdatering være slået fra.

Kontrollér en gang i mellem om din sikkerhedssoftware er opdateret og slået til.

Også mange programmer og browsertilføjelser såsom Microsoft Office og Adobe Flash kan indeholde sårbarheder.

Derfor er det vigtigt, at du sørger for, at alle dine programmer er opdateret.

Ofte kan man søge efter opdateringer i et givet program under menupunktet Hjælp.

Fjern programmer


Selvom du måske er ekstremt påpasselig med hvilke websteder, du besøger, og hvilke programmer, du installerer på din pc, så er det næsten uundgåeligt, at der, som tiden går, installeres programmer, du ikke har brug for.

Det kan være malware, der installeres som del af angreb, der udnytter åbne sikkerhedshuller i styresystemet eller udbredte programmer, eller det kan være, fordi man på grund af et øjebliks uopmærksomhed eller utålmodighed har klikket OK i en dialogboks uden at tage stilling til, hvad man derved accepterede at installere.

Det vil frigøre systemressourcer at fjerne sådanne uønskede programmer, og her taler vi ikke kun om plads på harddisken.

Frigører ressourcer

Ethvert program, der automatisk starter, når Windows starter op, eller udvidelser til browseren bruger hukommelse og ofte også CPU-ressourcer.

Når man fjerner dem, frigør man ressourcer til de programmer, man faktisk bruger og værdsætter.

Det vil forbedre systemets oplevede ydeevne.

Der er flere måder at fjerne uønskede programmer. Man kan gå ind i Kontrolpanel og vælge Fjern et program.

Her vælger man blot det program på listen, man ønsker at fjerne, og klikker på knappen i bjælken ovenover, der hedder Fjern eller Fjern/rediger.

Det kan dog tage lang tid, hvis man skal fjerne adskillige programmer, og visse programmer - især de skadelige - bliver slet ikke vist på denne liste.

I sådanne tilfælde kan et værktøj som PC Decrapifier være til stor hjælp.

Det er meget let at anvende PC Decrapifier.

Du downloader og installerer blot det lille program og følger anvisningerne på skærmen.

Værktøjet hjælper dig gennem processen trin for trin og identificerer og forklarer, hvad mange programmer er til, og giver dig derefter mulighed for at fjerne dem på én gang med få klik.

Ryd op - du kan bruge disse programmer

Ryd op

Der findes utroligt mange værktøjer til at rense pc'er for skrotdata og malware, men vi kan anbefale især tre:

Førnævnte PC Decrapifier, CCleaner og Malwarebytes Anti-Malware.

Også Windows' indbyggede Diskoprydning er nyttig til nemt og hurtigt at fjerne midlertidige filer, der er efterladt af programmer og af Windows selv.

At køre Diskoprydning en gang i mellem kan være en god måde at genvinde noget lagerplads, hvad der især kan være behov for på de relativt små solid state-drev, hvor hver gigabyte tæller.

Derfor anbefaler vi, at man starter med at køre Diskoprydning.

Ekstra faneblad

Det gør du ved blot at højreklikke på dit drev i Windows Stifinder, vælge Egenskaber nederst i menuen og i vinduet klikke på knappen Diskoprydning.

Når værktøjet har beregnet, hvor meget plads det kan frigøre, klikker du på knappen Ryd op i systemfilerne, hvilket resulterer i et ekstra faneblad, der hedder Flere indstillinger, når værktøjet har lavet en ny beregning af, hvor meget plads det kan frigøre.

Gå ind under fanebladet Flere indstillinger, og klik på knappen Ryd op... under Systemgendannelse og øjebliksbilleder, men kun hvis der ikke er problemer med dit system.

Dette vil slette gamle gendannelsespunkter og derved potentielt frigøre en masse plads.

Men gør det ikke, hvis dit system opfører sig underligt, for i det tilfælde kan du pludselig få brug for at gendanne systemet til et tidligere gendannelsespunkt.

Tilbage under fanebladet Diskoprydning er der en oversigt ved navn Filer, der skal slettes.

Som regel er det OK at sætte flueben ved alle punkterne.

Når du har valgt alt det, du ønsker at fjerne, klikker du på knappen OK og lader Diskoprydning klare resten.

Herefter kan du benytte CCleaner.

Diskoprydning fjerner kun Windows-relaterede junkfiler, hvorimod CCleaner også fjerner rod fra en lang række populære programmer.

Download og installér CCleaner, åbn værktøjet og sæt flueben i alt det, du ønsker at fjerne, under fanebladene Windows og Applications iCleaner-delen af programmet.

Klik så på knappen Run Cleaner, hvorefter CCleaner bærer skraldet ud.

Når du har renset dit system for junkfiler, er det også en god idé at køre en grundig malware-scanning for at fjerne tracking-cookies og potentielt skadelig software.

Download og installér Malwarebytes Anti-Malware - den gratis udgave er helt tilstrækkelig - og udfør en fuldstændig scanning.

Første gang du starter programmet, bliver du bedt om at opdatere dets database.

Gør det og følg anvisningerne på skærmen for at foretage en komplet systemscanning.

Selv på et godt vedligeholdt system, der opfører sig normalt, kan man blive overrasket over, hvor meget skidt Malwarebytes Anti-Malware kan finde.

Slå disse elementer fra

Slå unødvendige opstartselementer fra

CCleaner er også et nyttigt værktøj til at forhindre programmer i at starte automatisk, når Windows starter op.

Det indbyggede værktøj msconfig i Windows 7 og fanebladet Start i Windows 8's Jobliste kan det samme, men CCleaner gør processen meget lettere.

At slå unødvendige startelementer fra er en af de hurtigste og letteste måder at forbedre systemets ydeevne, især på ældre systemer.

Som tidligere nævnt bruger ethvert program, der automatisk starter, hukommelse og potentielt CPU-ressourcer.

Derfor vil det frigøre ressourcer til de ting, du faktisk bruger din computer til.

Åbn CCleaner og klik på ikonet Tools i venstre side. Klik her på knappen Startup.

Det viser en række faneblade med navne som Windows og de browsere, du har installeret.

Her finder du programmerne

Under fanebladet Windows er en liste over alle de programmer, der automatisk starter, når Windows starter op, mens fanebladene for browserne viser udvidelser og plugins, der automatisk starter, når hver browser åbnes.

Hvis du ikke er sikker på, om et element uden videre kan slås fra, så lav en Google-søgning på filnavnet.

Det kan som regel fortælle dig, hvad elementet gør og om du har brug for det.

Sandsynligvis kan alt fjernes på nær sikkerhedssoftware eller programmer, der kører planlagte opgaver såsom backup.

Optimer og defragmenter

Når du har opdateret dit system og fjernet junkfiler og malware, er det en god idé at køre Diskdefragmentering for at minimere fragmenteringen af filerne på din harddisk.

Det kan forbedre den oplevede ydeevne. For at defragmentere harddisken, højreklikker du på det givne drev i Windows Stifinder og vælger Egenskaber nederst i menuen.

Klik på fanebladet Funktioner og klik på knappen Defragmenter nu... (i Windows 7) eller Optimer (i Windows 8).

Det åbner Windows' indbyggede værktøj til defragmentering. Vælg her det ønskede drev og sæt defragmenteringen i gang.

Vær opmærksom på, at du aldrig må bruge et værktøj til defragmentering på et solid state-drev.

SSD'er påvirkes ikke af filfragmentering på samme måde som harddiske og har derfor ikke brug for at blive defragmenteret. (Faktisk reducerer defragmentering SSD'ers levetid.)

De fleste moderne SSD'er udfører garbage collection eller har en funktion ved navn TRIM, der optimerer den frie plads, når pc'en er tændt men ikke aktivt bruges.

Når man har slettet en større mængde data fra en SSD, er det altid en god idé at genstarte systemet og lade det stå lidt, mens SSD'en gør det, den gør.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | København V

Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

Andre events | Kongens Lyngby

Årets CIO 2026

Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2026 fejrer 21 års jubilæum, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

Digital transformation | Hellerup

Roundtable: Stærkere data og skarpere beslutninger i en AI-æra

AI kræver data, ledelsen kan stole på. Computerworld samler digitale ledere til en fortrolig rundbordssamtale om datagrundlag, beslutninger og skalering af AI i organisationen. Få konkrete erfaringer og nye perspektiver. Ansøg om en plads.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect