Begejstringen falmer: Udfordringer i vente for SharePoint

Mange it-chefer er skeptiske, når det gælder fremtidig brug af SharePoint.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Læs også:

Test: Sådan fungerer IBM's sociale cloud-kontorpakke.

Er SharePoint 2013 den sidste version vi kommer til at se?

Microsoft på vej med gigantisk social tjeneste til dig.

Så vild bliver SharePoint 2013: Her er nyhederne.

Trods massiv udbredelse i verdens virksomheder, er der stigende skepsis over for Microsofts samarbejdsværktøj SharePoint blandt beslutningstagerne i erhvervslivet.

Sådan lyder konklusionen i en rapport fra analysehuset Forrester.

Grunden er blandt andet, at it-beslutningstagerne mener, at det er uklart, om SharePoint vil kunne favne den stærkt stigende efterspørgsel efter it-løsninger, der bygger på cloud , social og mobile.

Forrester peger på, at Microsoft SharePoint i dag er helt central i mange virksomheders samarbejds- og indholds-strategier.

"Men det nu uklart, om virksomhederne vil fortsætte med at investere i SharePoint," hedder det i rapporten, hvor Forrester skriver, at SharePoint har nået et 'modenheds-punkt.'

Ifølge analysehuset, der til undersøgelsen har interviewet 153 it-beslutningstagere, bliver SharePoint anvendt i organisationer af alle størrelser til at bygge og håndtere intranet, til at opbygge og håndtere samarbejdsfunktioner samt til at håndtere indhold.

Forrester skriver, at der imidlertid er 'mindre tilfredshed' med de muligheder, som SharePoint tilbyder, når det gælder andre funktioner.

Det gælder eksempelvis muligheden for at anvende SharePoint som business intelligence-værktøj til data-analyse.

Grund til bekymring

Forrester mener, at det bør give grund til bekymring, at der relativt stor forskel på den tilfredshed, som de forskellige brugere giver udtryk for med SharePoint.

Således er der betydeligt flere it-beslutningstagere end SharePoint-brugere, der er tilfredse med systemet, viser rapporten.

"Alt for ofte leverer it-afdelingen den seneste og 'greatest' SharePoint-version for blot at kunne konstatere, at mange brugere er kede af løsningen," hedder det.

Utilfredsheden handler ifølge analysehuset om blandt andet brugeroplevelsen samt skepsis overfor SharePoints forretningsværdi.

Læs også:

Test: Sådan fungerer IBM's sociale cloud-kontorpakke.

Er SharePoint 2013 den sidste version vi kommer til at se

Microsoft på vej med gigantisk social tjeneste til dig.

Så vild bliver SharePoint 2013: Her er nyhederne.

It-afdelingen bør nytænke SharePoints rolle

Hertil kommer, at SharePoint Online indtil videre har haft svært ved at lægge fra land.

Kun fire procent af undersøgelsens deltagere anvender i dag SharePoint Online.

Dette tal ventes dog at stige til otte procent, når næste udgave, SharePoint 2013, bliver lanceret inden for de kommende måneder. Du kan læse mere om, hvad SharePoint 2013 vil kunne her.

De adspurgte it-beslutningstagere giver i undersøgelsen udtryk for utilfredshed med de sociale muligheder i SharePoint.

Vil blive langt bedre

Forrester vurderer imidlertid, at disse funktioner vil blive langt bedre i den kommende version.

Det skyldes ikke mindst, at den sociale løsning Yammer, som Microsoft har købt, vil blive integreret i SharePoint. Det kan du læse mere om her.

Ifølge analysehuset bør CIO'er og andre it-beslutningstagere begynde at nytænke den rolle, som de lader SharePoint spille i deres organisation.

Eksempelvis er det en dyr omgang, hvis SharePoint alene anvendes til dokument-samarbejde.

Forrester anbefaler, at it-cheferne nøje monitorerer, hvordan Yammer bliver integreret med SharePoint, hvis hovedrivaler er IBM, Google, Jive Software og Box. Du kan læse mere om IBM's løsning her.

"SharePoint bliver nødt til også fremover at vise sin værdi," lyder det fra Forrester.

Læs også:

Test: Sådan fungerer IBM's sociale cloud-kontorpakke.

Er SharePoint 2013 den sidste version vi kommer til at se?

Microsoft på vej med gigantisk social tjeneste til dig.

Så vild bliver SharePoint 2013: Her er nyhederne.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Kommando

    Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

    Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS