Nu kommer Firefox OS

De første smartphones med Firefox OS kommer i løbet af de næste måneder.

Artikel top billede

På den store mobil-messe Mobile World Congress i Barcelona har to producenter præsenteret de første kommercielle smartphones med Firefox OS: Alcatel One Touch og ZTE Open. Begge er forholdsvis simple telefoner, som ikke kan måle sig med iPhone eller de bedste Android-modeller.

ZTE Open indeholder således en lidt ældre single-core-processor fra Qualcomm, 256 MB RAM og 512 MB internt lager. Det lille 3,5-tommers display har en begrænset opløsning på 480 x 320 billedpunkter og kameraet kan kun skyde billeder med 3,2 megapixel.

Den nye Firefox OS telefon fra Alcatel er heller ikke meget hurtigere. Alcatal One Touch Fire har også en Qualcomm-processor og 256 MB hukommelse.

Kinesiske Huawei kommer desuden med en ny Firefox OS telefon senere i år.

Men alligevel er der meget store forventninger til Firefox OS. En række af de største teleselskaber - herunder tyske Telekom, spanske Telefonica og amerikanske Sprint - er gået sammen om at støtte den mobile platform.

Faktisk er der hele 17 teleoperatører som partnere, og listen omfatter også norske Telenor, kinesiske Unicom og det største teleselskab i Sydamerika, America Movil.

Det blev annonceret på et pressemøde i Barcelona inden åbningen af mobil-messen, hvor Mozilla også kunne vise en næsten færdig version af Firefox OS.

Teleselskaberne satser på, at Firefox OS vil skabe mere konkurrence i et marked, der er domineret af Apple og Googles Android.

De første telefoner med Firefox OS kan købes fra andet kvartal, og de skal i første omgang sælges i lande som Polen, Spanien, Mexico og Brasilien, hvor der er en større efterspørgsel efter forholdsvis billige telefoner.

Mozilla har forsøgt at tiltrække udviklere til platformen med de såkaldte Firefox OS App Days, hvor der er mulighed for at lære om platformen og få undervisning af Mozillas egne udviklere.

Der findes allerede en Firefox OS Simulator, så man kan teste sine mobile apps på en almindelig computer.

Webbaseret platform

Der er stor spænding omkring den nye mobile platform, som er et direkte angreb på Google (Android), Apple (iOS) og Microsoft (Windows Phone).

Firefox OS er et meget slankt Linux-baseret styresystem, som kun består af en kernel, nogle drivere og web-motoren Gecko, mens hele brugerfladen er skabt i HTML5. Det gælder også for telefoni- og sms-delen.

På de mobile platforme spiller Firefox-browseren i øjeblikket kun en mindre rolle, og den er ved at blive overhalet af Googles Chrome på almindelige computere.

De fleste af Mozillas indtægter kommer fra Google og de andre store søgemaskine-firmaer, som betaler for søgninger fra søgefeltet i Firefox-browseren. Her kan brugerne selv vælge, om de vil bruge Google, Bing eller en helt anden søgemaskine.

Nu er der store forventninger til Firefox OS. Det kommer sent. Google kunne allerede for tre år siden lancere sit browser-baserede Chrome OS. Mozilla har optimeret sin browser Firefox til Android, men det er alligevel svært at konkurrere med Googles egen Chrome browser på den mobile platform.

Det bliver anderledes nu, hvor Mozilla har sit eget operativsystem. Det anslås, at Firefox OS kan erobre 1 pct. af det globale smartphone-marked i 2013.

Annonce

Annonceindlæg fra Kingston Technology

Styrket dataresiliens med hybrid og suveræn cloudlagring

Cloudcomputing er i dag en central del af virksomheders IT, men mange organisationer er stadig stærkt afhængige af én enkelt cloududbyder.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank