Hos finansinstituttet Nykredit er der gang i kedlerne, når det kommer til at skabe fremtidens digitale online-konsultation.
Nogle af de nye og kommende hjælpemidler drejer sig om online-arkiv til kundernes dokumenter, digital signatur i online-konsultationer med straksafklaring i en lånesituation.
Andre handler om, at Nykredit arbejder på at få kundernes fuldmagt til at indhente løn- og skatteoplysninger hos Skat.
Du kan læse mere om det her.
Men stod det til Nykredits it-direktør Lars Mathiesen, så skulle banker og andre finansinstitutioner have lettere ved at få adgang til flere af folks oplysninger, såfremt folk selv giver tilladelse hertil.
"Lovgivningen er i dag ikke tilrettelagt til digitaliseringen, og vi så gerne, at man i den offentlige it-infrastruktur gjorde det muligt for borgerne at dele flere datasæt," siger Lars Mathiesen til Computerworld.
Efterlysning af mobilnumre
Han forklarer, at det i en lånesituation vil være meget relevant for en virksomhed som Nykredit at kunne indhente oplysninger som pas og CPR-numre til legitimation af nye kunder i en online-konsultation, og deres mobilnumre til senere kontakt med kunderne.
"I dag skal folk jo indberette deres mobilnummer 15 forskellige steder, og når de skifter nummer, så bliver det jo sjældent rettet alle 15 forskellige steder. Derfor bør der være en fælles infrastruktur, hvor disse oplysninger kan hentes med en fuldmagt fra borgerne," foreslår Lars Mathiesen.
Hans vision er, at den offentlige sektor i samarbejde med private aktører opbygger centraliserede databaser med basale stamoplysninger.
Herefter skal borgeroplysninger som eksempelvis mobilnumre kun opdateres ét sted og via en fuldmagt fra borgerens egen hånd kunne distribueres ud til alle, som det enkelte individ ønsker at dele sit mobilnummer eller andre oplysninger med.
Slå tilladelser til og fra
Borgerne skal samtidig kunne slå tilladelser til deling af data til og fra.
Kunderne bestemmer data-uddelingen
Hvis man eksempelvis skifter bank og ønsker, at de nye rådgivere skal kunne se ens pas-oplysninger, mens den tidligere rådgiver ikke længere skal have adgang til skatte- eller lønoplysninger, så kan det klares med et par flueben på en offentlig hjemmeside som Borger.dk
"Så kunne den enkelte selv styre, hvilke oplysninger, der skal gives til hvem, og have en oversigt over alle de tilladelser, som man i tidens løb har delt ud," siger Lars Mathiesen.
Han indskyder, at en sådan infrastruktur med borgeren som gatekeeper over vedkommendes personlige oplysninger vil lette datahåndteringen for både offentlige og private virksomhed.
Samtidigt vil det enkelte individ have fuldt overblik over, hvordan de personlige data er blevet distribueret rundt til forskellige spillere.
"Dermed vil vi undgå redudante dataafgivelser og spare alle for tid og penge," vurderer Nykredits CIO.
Har været fremme før
Den nu hedengangne IT- og Telestyrelsen var for godt to år siden ude med et beslægtet forslag omkring cloud-sikkerhed, hvor borgernes personlige oplysninger kunne gradbøjes og deles med relevante interessenter i skyen i den rette kontekst.
I bund og grund gik forslaget ud på at verificere eksempelvis låneoplysninger i et usikkert rum som skyen, hvor kun uidentificerede, relevante oplysninger blev sendt af sted, mens personlige oplysninger forblev hemmeligholdte.
"Hvis man vil have et lån, så skal man i dag indhente en masse oplysninger fra Skat, som så også sender låneansøgerens CPR-nummer med," forklarede IT- og Telestyrelsen dengang og fortsatte:
"Men i bund og grund er både låneansøgeren og låneforretningen kun interesseret i at se økonomiske opgørelser, der jo ikke behøver at være personhenførbare for, at låneansøgeren kan tage stilling til, om han vil have lånet eller ej."
Ved at gøre data kontekstafhængige vil man dermed slippe for at slæbe af sted med et slør af kritiske og personfølsomme, men i sammenhængen unødvendige datasæt.
