Mobil-udvikling: Her er CIO'ernes klare favorit-system

Apples iOS kan være ved at miste positionen som CIO'ernes foretrukne mobil-system. Se her, hvad de istedet satser på.

Artikel top billede

Der er krig på kniven for markedet for mobile løsninger til erhvervslivet.

Både Apple, Google, BlackBerry og Microsoft har store planer på det enorme marked, der for alvor er ved at folde sig ud.

Og der er ved at ske et skift på markedet , viser en ny undersøgelse fra Aberdeen Group, der har kigget nærmere på virksomhedernes planer for indkøb af løsninger baseret på iOS, Android, Windows 8/Windows Phone og BlackBerry.

Ifølge Aberdeen Group står Microsoft Windows Phone 8 samt Microsofts Surface-tabletcomputere nemlig til at buldre frem i 2013.

Har gået og ventet

"Man kan sige, at it-afdelingerne har gået og ventet på, at Microsoft skulle blive klar med sin erhvervs-satsning," siger analysechef i Aberdeen Group, Andrew Borg

Det skyldes ikke mindst, at CIO'erne ser Microsoft-løsningerne som en mulighed for at gentvinge sig kontrollen over den mobile side af deres forretning.

Til gengæld viser tallene, at Apples iOS ser ud til at nå et mætningspunkt, mens Android ser ud til fortsat at have en ganske solid position.

Ingen er rigtigt interesseret i BlackBerrys løsninger.

Undersøgelsen er baseret på 348 organisationernes mobil-strategier og -planer.

35 procent af de adspurgte virksomheder planlægger at udvikle apps baseret på Surface-platformen i det kommende år. Hertil kommer, at otte procent af virksomhederne allerede er i gang med Surface-platformen.

25 procent af organisationerne vil udvikle til Windows Phone, mens 26 procent af virksomhederne allerede har apps ude til Windows Phone.

"Tallene viser, at it-afdelingerne håber, at Microsofts mobil-strategi vil blive tæt integreret med selskabets overordnede strategier inden for datacenter og cloud," siger analysechef i Aberdeen Group, Andrew Borg, til CIO.com.

Du kan læse mere om CIO'ernes udfordringer her: Windows-æraen er slut: Her er it-afdelingens fremtid.

Android er på vej

Også Android er på vej ind i virksomhederne.

23 procent af de adspurgte virksomheder vil udvikle apps til Android-tabletcomputere i løbet af de kommende 12 måneder, mens 40 procent allerede har Android-apps i luften.

For Apple ser tallene mere dystre ud.

Selskabet har hidtil reddet på en bølge i virksomhederne, men ifølge undersøgelsen er der tegn på afmatning.

Blot 15 procent af undersøgelsens deltagere planlægger således at udvikle apps til iPhone eller iPad i det kommende år. 63 procent har allerede lanceret Apple-apps.

"Vi er lidt overraskede over denne opbremsning. Selv om to tredjedele fortsat er i gang med denne platform, kan vi nærme os et mætningspunkt," siger Andrew Borg.

Læs også:

Vi tester Windows, iOS og Android: Her er det bedste mobil-OS.

Her er verdens bedste smartphone, mobil og tablet-pc.

Test: Den bedste smartphone med Windows Phone 8.

Capgemini Danmark A/S

IGNITE Graduate Program 2026

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Open Application (Denmark)

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect