Syv-årige Karla købte for 10.384 kroner på iPad'en

Apples in-app-køb overtræder dansk lovgivning, fastslår Forbrugerombudsmanden.

Artikel top billede

De fleste af de mest populære spil i Apples app-store er som udgangspunkt gratis. Men spillene er skruet sådan sammen, at de kun er sjove - eller at man sparer tid - hvis man bruger rigtige penge i spillene.

Det kaldes for in-app-køb. En lang række forældre har fået regninger på mange tusinde kroner, efter at deres børn har spillet på familiens iPad eller iPhone. Se her, hvordan du børnesikrer din iPad.

En af dem er Ulf Groth Berntsen. Hans 7-årige datter, Karla, spillede to gratis spil - det ene var Subway Surfers, som er udviklet af det danske firma Kiloo.

Hun spurgte, om hun måtte købe noget i spillet for 18 kroner, og det sagde hendes far ja til. Han indtastede sit kodeord til sin konto på iTunes, og dermed kunne Apple automatisk trække de 18 kroner på hans Visakort, som er knyttet til kontoen.

"Om mandagen får jeg besked fra min bank om, at de har spærret min konto på grund af mistænkelige transaktioner," siger Ulf Groth Berntsen til DR's forbrugermagasin Kontant.

Det viser sig, at selv om han kun har tastet sit kodeord én gang, har Karla uden at vide det kunne spille for 10.384 kroner på bare lidt over en time.

"Jeg tænker, at det er fuldstændigt vanvittigt. Karla kan jo slet ikke forstå det. Hun er helt ulykkelig og siger: Far, jeg troede, det var inde i spillet," fortæller han.

Apple har på forhånd indstillet iPads og iPhones, så man kun skal indtaste kodeord, første gang man køber noget.

Derefter har Apple fri adgang til ens kreditkort de næste 15 minutter. Foretager man endnu et køb inden for et kvarter, begynder en ny 15 minutters periode. Og på den måde kan børnene købe løs - vel at mærke uden at forældrene ved det.

Forbrugerombudsmanden: Det er ikke acceptabelt
Ifølge forbrugerombudsmand Henrik Øe overtræder Apple dermed flere lovgivninger, herunder markedsføringsloven:

"Et af de helt store problemer er, at forældrene ikke har været oplyst om, at der er femten minutter, hvor man bare kan klikke løs og købe forskellige virtuelle ting. Det fremgår ikke tydeligt nok. Det er selvfølgelig ikke acceptabelt, at spillene indrettes på en sådan måde, så børnene fristes til at købe den slags ting, og at forældrene får regninger af den her størrelse. Det skal vi have styr på," siger Henrik Øe til Kontant.

Da Ulf Groth Berntsen klagede til Apple, fik han ekstraordinært sine penge igen.

"Så længe Apple vælger at betale pengene tilbage til dem, der klager, og alligevel bliver ved med at holde fast i den politik, de har på området, så tænker jeg, at der må være penge i lortet for at sige det rent ud," siger Ulf Groth Berntsen.

Kontant har været i kontakt med forældre, der har tabt flere tusinde kroner, men som ikke kunne overskue at klage på engelsk til Apple. Fremover bør det heller ikke være nødvendigt, hvis det står til Forbrugerombudsmanden:

"Jeg vil sørge for at bede Apple om, at der er et tydeligt sted, hvor man kan klage på dansk. Det er selvfølgelig ikke i orden, at man skal lede efter en e-mail-adresse til firmaet, og at det skal foregå på engelsk," siger Henrik Øe.

Selv om han har været i dialog med Apple gennem to et halvt år, har Apple kun foretaget få ændringer i sin app-store. For eksempel at man overhovedet skal indtaste sit kodeord for at foretage det første in-app-køb. Det blev først indført i 2011. Men det er slet ikke godt nok, mener Henrik Øe, der nu vil tage kontakt til sine kolleger i EU for at lægge yderligere pres på Apple.

Læs her i vores guide, hvordan du sikrer dig imod, at børnene ribber dit kreditkort.

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS