Køb mobil på det helt rigtige tidspunkt og spar penge

Skal du have ny topmobil, og vil du gerne spare flere tusinde kroner? Så gælder det om at købe på det helt optimale tidspunkt. Se her hvornår du skal slå til.

Artikel top billede

Der er nogle mennesker, som altid skal have det nyeste nye og er fuldkommen ligeglade med prisen.

Og så er der dem, der stadig gerne vil have nyt, men hvor det samtidig er vigtigt at gøre en god handel - den her artikel er til dem. 

Tommelfingerreglen for den snusfornuftige forbruger er, at det ofte er et godt tidspunkt at købe ny mobil, når modellen er et år gammel, og den er ved at blive afløst af et nyt produkt.

I øjeblikket er den typiske produktcyklus nemlig 12 måneder for mobiltelefoner.

Så skal butikslagrene tømmes for ældre modeller, og prisen går
hurtigt nedad for sidste års topmodel.
 
Men hvornår sker det typisk i løbet af året?

Android: Hold øje med forårskollektionen

Når det gælder Android-mobiltelefoner, har det længe været sådan, at der kommer nye topmodeller hvert forår.

Typisk er de første officielle lanceringer i begyndelsen af året ved CES-messen i Las Vegas i januar og især omkring samt lige efter Mobile World Congress, der finder sted i Barcelona i februar. 

Fra lanceringerne går der nogle måneder, før de nye mobiler ender i de danske butikker, og kalenderen er dermed gået over til forår. 

Den prisbevidste forbruger kigger derefter efter sidste års topmodeller og holder godt øje med priserne. 

Et eksempel er Samsung Galaxy S3, som kom på gaden i slutningen af sidste forår. Prisen var til at begynde med cirka 4.500 kroner. 

Men nu er efterfølgeren Galaxy S4 på vej ud i butikkerne, og derfor er prisen nedadgående for Galaxy S3, som i dag er udstyret med et prisskilt på cirka 3.000 kroner.

Det kan endda blive en smule lavere, når Galaxy S4 har været i butikkerne et stykke tid. 

Selv om der er gået et år, så Samsung Galaxy S3 ikke ligefrem blevet dybt forældet.

Den har måske ikke det nyeste nye, men det er stadig en ganske udmærket mobil, der er tætpakket med funktioner, og det er skåret 1.500 kroner af prisen i forhold til for et år siden. Læs vores test af Samsung Galaxy S3 her.

Køb ældre iPhone og spar penge

Apple lancerer cirka med et års mellemrum en ny iPhone, og det betyder, at priserne på de ældre modeller sættes ned. 

I forhold til Android-telefonerne er det lidt sværere at gennemskue det præcise tidspunkt for, hvornår der kommer en ny iPhone - og der dermed er penge at spare på en ældre model.

Historisk set blev iPhone 4 lanceret i juni 2010, mens iPhone 4S kom i oktober 2011, og den seneste iPhone 5 dukkede op i september 2012.

Derfor burde den næste iPhone - uanset om den kommer til at hedde 5S eller 6 - være klar i butikkerne, inden vi kommer alt for langt ind i efteråret 2013.

Og på det tidspunkt vil iPhone 5 få høvlet toppen af sin pris. Læs vores test af iPhone 5 her.

I øjeblikket fås en iPhone 5 til 4.900 kroner, mens den ældre iPhone 4S kan shoppes til 4.200 kroner. Det er dermed ikke så voldsomt et fald i pris, som der eksempelvis ses på Android-telefonerne.

Windows Phone: Vent til efteråret

Hvis du gerne vil have Nokia Lumia 920 med Windows Phone til en god pris, skal du formentlig vente til slutningen af efteråret med at slå til. Læs vores test af Lumia 920 her.

De seneste tre år har det nemlig været i denne periode af året, at der er blevet lanceret nye topmodeller med Windows Phone. 

Da Microsofts mobile styresystem endnu ikke har opnået stor udbredelse og ifølge tal fra analysevirksomheden IDC kun står for to procent af smartphone-markedet, kan det ikke udelukkes, at der kommer justeringer i lanceringstidspunktet. 

Men historisk set burde vi få en efterfølger til Lumia 920, Samsung Ativ S og HTC Windows Phone 8X, når vi nærmer os slutningen af 2013. 

Og derfor vil de ældre modeller få reduceret deres pris.

Mere om samme emne

Annonceindlæg fra Computerworld

Dansk erhvervsliv er en del af frontlinjen

Digitalt forsvar handler ikke blot om det militære men om at beskytte civilsamfundets funktion, påpeger Thomas Nissen i Dansk Erhverv.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Thea Scheuer Gregersen som Finace accountant. Hun skal især beskæftige sig med håndteringer af bl.a. bogføring og finansiel rapportering på tværs af selskaberne. Hun er uddannet Bachelor´s degree i Business Administration & Economics og en Master of Sustainable Business degree. Nyt job

Thea Scheuer Gregersen

Norriq Danmark A/S

Industriens Pension har pr. 3. november 2025 ansat Morten Plannthin Lund, 55 år,  som it-driftschef. Han skal især beskæftige sig med it-drift, it-support og samarbejde med outsourcingleverandører. Han kommer fra en stilling som Head of Nordic Operations Center hos Nexi Group. Han er uddannet HD, Business Management på Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med kritisk it-infrastruktur og strategiske it-projekter. Nyt job

Morten Plannthin Lund

Industriens Pension

IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

Henrik Thøgersen

IT Confidence A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Ahmed Yasin Mohammed Hassan som Data & AI Consultant. Han kommer fra en stilling som selvstændig gennem de seneste 3 år. Han er uddannet cand. merc. i Business Intelligence fra Aarhus Universitet. Nyt job

Ahmed Yasin Mohammed Hassan

Norriq Danmark A/S