Apple vil låne 100 mia af investorer i gigantisk obligationsudsalg

Apple udbyder obligationer for næsten 100 milliarder kroner, som er penge, som selskabet har brug for. Se her, hvad de skal bruges til.

Artikel top billede

Apple vil gerne udbetale betydelige summer til sine ejere, og for at rejse nok kapital til de store udbetalinger, har selskabet besluttet at udbyde obligationer for gigantiske 97 milliarder kroner og går dermed massivt ind i låne-markedet.

Låne-manøvren er den største obligationshandel uden for den finansielle verden, skriver Wall Street Journal.

Salget af obligationer kommer efter, at Apples bestyrelse i sidste uge besluttede, at Apple inden udgangen af 2015 skal have udbetalt 100 milliarder dollar - gigantiske 570 milliarder kroner - til selskabets aktionærer.

En stor del af Apples kapital-reserver - mere end 140 milliarder dollar - befinder sig uden for USA. Salg af obligationer tjener som en omkostningsmæssig fornuftig måde at få kapital hjem på.

Med manøvren udnytter Apple nemlig markedet, hvor obligationer for tiden er meget billige, til at rejse kapital, så det ikke er nødvendigt at overføre kapital fra udlandet, hvilket kan udløse skatteregning og lignende.

Meget stor interesse

"Der har været ekstrem stor interesse for denne handel. Det har været med til at holde omkostningerne i bund for Apple," siger Bradley Gastwirth fra investerings-rådgivningsfirmaet ABR Investment Strategy til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.

Ifølge ham bevæger investorerne sig for tiden over mod køb af obligationer, hvor udbetalingerne er bedre og mere konsistente.

Apples udbud af obligationer - der alene retter sig mod institutionelle investorer - indeholder sikkerhed for, at Apple over en periode vil betale investorerne tilbage.

Apple har i den seneste tid været under øget pres for at betale ud af sine enorme kapital-reserver til investorerne.

Presset er taget til i de seneste måneder, hvor Apples aktie-kurs er dykket. Alene siden nytår er aktiekursen således faldet med 17 procent.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Nordjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Lead Data Platform Architect

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Marie Søndergaard, Acting Chief Product Owner hos Energinet, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Marie Søndergaard

Energinet