Printet pistol tvangsfjernet fra nettet efter stor succes

En printet 3D-pistol er blevet så populær, at den amerikanske regering har fået tvangsfjernet opskriften på nettet. Regeringens indgriben kan dog vise sig at være en stakket frist.

Artikel top billede

Skærmdump fra Youtube.

3D-printerteknologien har i de seneste år også vundet indpas hos privatforbrugere, da printerne efterhånden er kommet ned i et prisleje, hvor almindelige mennesker kan være med.

Men ikke alle genstande er lige stuerene at printe ud hjemme i privaten.

Især ikke det seneste skud indenfor 3D-printerteknologien, der er en plastikpistol bestående af 16 dele, som printes ud på en 3D-industriprinter til omkring 45.000 kroner, og som rent faktisk kan affyres.

Opskriften på pistolen har siden de første testskydninger i starten af måneden floreret på nettet, og blueprintet til pistolen er blevet downloadet mere end 100.000 gange.

Efter den store succes har den amerikanske regering kontaktet designeren bag pistolen, Defense Distributed, og antydet, at pistolen bryder med den amerikanske våbenkontrol.

Det skriver BBC.

Spredt på The Pirate Bay

Så nu er blueprintet blevet tvangsfjernet fra hjemmesiden hos Defcad, som er firmaet bag pistolen.

Men det er langtfra sikkert, at der nu er sat en prop i 3D-printproduktionen af den populære pistol, der går under navnet Liberator.

For inden den amerikanske regering gik ind og tvangsfjernede filerne til at bygge print-selv-pistolen fra sitet, er blueprintet blevet spredt til fildelingssite som eksempelvis The Pirate Bay, som har sendt links til opskriften videre på sociale nyhedsmedier som Reddit.

Hilser indgriben velkommen

Manden bag Defense Distributed, Cody Wilson, har fået tilbudt hjælp fra advokater fra hele USA, efter regeringen er gået ind og forbudt ham at have filerne til pistolen liggende på sit site.

Han mener selv, at han følger reglerne, og han betegner derfor regeringens handling som et forsøg på at udskyde sagen, indtil der ligger en klokkeklar afgørelse om, hvorvidt pistolen er lovlig eller ej.

Inden Liberator-pistolen blev lagt ud til download, sikrede Cody Wilson sig en licens fra US Bureau of Alcohol, Tobacco, Firearms and Explosives, som fortalte pistol-opfinderne, at alle amerikanere kunne fabrikere deres egne pistoler, mens det altså krævede en licens at sælge skydevåbenet.

Alligevel er han glad for regeringens indgriben, for det vil en gang for alle gøre det klart, om det er muligt at stoppe den virale succes, som hans pistol er blevet.

Du kan læse mere om 3D-printere her.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S