I de seneste år har der været stigende fokus på de menneskelige omkostninger, der er forbundet med de mange nye gadgets. Det handler ikke kun om arbejdsforholdene på fabrikkerne i Kina og andre lande, hvor produkterne bliver fremstillet, men også om de sjældne metaller, som kommer fra lande som Congo og hjælper med at finansiere borgerkrige mellem lokale militser.
Borgerkrige, sulteløn, børnearbejde, giftigt affald, forurening. Det er nogle af de problemer, som belaster samvittigheden, når du køber en ny smartphone. Det hollandske projekt Fairphone forsøger nu at skabe en telefon med konflikt-fri materialer og social ansvarlighed i produktionen. Fairphone har netop fundet en produktionspartner i Kina - A'Hong - og der er nu åbnet for forudbestillinger.
Telefonen koster 325 euro, og der er tale om en mellemklasse-model med quad-core-processor fra Mediatek, 1 GB RAM, 16 GB lagerplads og MicroSD-slot. Der er plads til to sim-kort. De tekniske specifikationer er meget typiske for en Android-smartphone. Den har en 4,3-tommers skærm med 960 x 540 billedpunkter, 8 megapixel kamera på bagsiden og 1,3 megapixel-kamera på forsiden. Batteriet kan selvfølgelig udskiftes.
Fairphone er klar til at levere sin telefon til efteråret, hvis man modtager mindst 5.000 bestillinger. I skrivende stund er der allerede kommet næsten 1.400 ordrer.
Blod i mobilen
Det hollandske projekt bruger metaller fra Congo til sin telefon, men de kommer kun fra certificerede konflikt-fri miner. Som køber skulle man altså være sikker på, at pengene ikke lander i hænderne på lokale krigsherrer. Mange miner i Congo drives ved hjælp af børnearbejde og hjælper med at finansiere krigen mellem lokale militser.
Det blev allerede dokumenteret i 2010 i den danske dokumentarfilm "Blod i mobilen", hvor der blev sat fokus på de såkaldte "konflikt-mineraler".
Det er skæbnens ironi, at en af de mest konfliktrige dele af verden samtidig er en af de mest mineralrige. Den Demokratiske Republik Congo i Afrika har været hærget af brutale konflikter i flere årtier, men Congo gemmer også mange af verdens mest efterspurgte mineraler - herunder mange af dem, som bruges til elektroniske kredsløb.
Pengene fra de lovlige og ulovlige åbne miner, som er spredt over landet, er med til at finansiere den fortsatte borgerkrig mellem oprørere og regeringshæren.
Det er ikke længere nok, at en telefon eller computer skal være miljøvenlig, energibesparende og fri for skadelige kemikalier. Den skal også være fri for "blod", altså metaller som tin, guld, tantal og tungsten, der er hakket fri af jorden af arbejdere under slavelignende forhold i lande som Congo og derefter solgt for at betale våbenkøb til selvudnævnte befrielseshære.
Bedre vilkår for fabriksansatte
Samtidig lover Fairphone, at den kinesiske producent A'Hong har forpligtet sig til at lade arbejdsforholdene kontrollere af en uafhængig tredjepart. Det skal sikre, at alle komponenterne bliver fremstillet under ordentlige arbejdsforhold. FairPhone har sat krav til løn og arbejdstider, og der skal arbejdes med at forbedre de ansattes leveforhold og muligheder for uddannelse.
De dårlige arbejdsforhold på fabrikkerne var også temaet for en dokumentarfilm, "Behind the Screen", der fik premiere sidste år. Filmholdet havde været på besøg i en Foxconn-fabrik i Pardubitz i Tjekkiet, hvor mellem 5.000 og 6.000 mennesker arbejder i produktions-hallerne. Her er det normalt at arbejde 12 timer om dagen, seks dage om ugen.
En tidligere ansat fortæller i filmen, at arbejderne knokler, indtil de besvimer. De ansatte kommer fra Rumænien, Bulgarien, Slovakiet og Vietnam.
Foxconn er allerede i søgelyset for behandlingen af sine kinesiske arbejdere - og for de mange selvmord blandt arbejderne. Firmachef Terry Gou har tidligere sammenlignet de ansatte med dyr. Der har været flere alvorlige ulykker på de kinesiske fabrikker, og selskabet anklages for at underbetale sine ansatte og sløse med sikkerheden.
Men man skal altså ikke længere væk end Tjekkiet for at finde elektronik-fabrikker med tvivlsomme arbejdsforhold.
Delene kan skiftes ud
Den sidste brik i puslespillet om den bæredygtige telefon er så telefonens livscyklus og de miljøskadelige stoffer, der bliver frigivet, når produkterne lander på de gigantiske skrotpladser i Afrika. Mange af de nye smartphones, tablet-pc'er og bærbare computere er stort set umulige at reparere - selv batteriet kan ofte ikke skiftes.
Derfor er den nye Fairphone designet, så det er nemt at udskifte de enkelte dele. Der er to indstikpladser til sim-kort, så man slipper for at bære rundt på to telefoner. Batteriet kan skiftes. Brugeren kan selv vælge at installere et alternativ operativsystem. Det er nemt at åbne og reparere telefonen.
Der er kun brugt meget lidt indpaknings-materiale, og der er hverken oplader eller kabler i pakken. Det skal begrænse affaldet.
Det anslås, at 75 procent af den europæiske elektroskrot lander i de sydlige lande. Meget af det elektroniske udstyr fra Danmark og andre lande ender i Ghana, hvor det ofte er børn som arbejder med affaldet. Ifølge en FN-rapport udgør børn 40 pct. af arbejderne på skrotpladsen Agbogbloshie i den ghanesiske hovedstad Accra.
Hver måned ankommer 600 containere med brugt elektronik til Ghana. Det er forbudt at eksportere elektroskrot til u-lande, men dette forbud kan omgås ved at mærke affaldet som fungerende udstyr - selv om computerne reelt er ubrugelige.
Metallerne kan så bruges til fremstilling af nye telefoner og computere - og dermed starter cyklussen forfra.
Telefonen starter sit liv i Afrika, hvor børn hakker metaller ud af jorden for lokale militser - og den slutter sine dage på de giftige ghanesiske skrotpladser.
